Dette hellige evangelium til påskedag skriver evangelisten Matthæus…

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

AMEN  Matthæusevangeliet 28,1-8

PRÆDIKEN 

Godmorgen, og glædelig påske!

Påskemorgen er en særlig morgen. Den er en ny begyndelse…

Det er højtid. Vi synger glædessalmer. Vores måltid er et festmåltid. Vores bønner er takkebønner. Nu er det sket. Det, som de dengang ikke turde håbe på, og som vi i dag har svært ved at tro på: At Jesus er opstået, at opstandelse findes også for os.

Det utrolige og uforståelige er nu det, vi kan sætte vores lid til…

Påskemorgen er kulminationen på hele påskeugens drama fra palmesøndag til påskemorgen. I kender historien: Jesus ridder ind i Jerusalem palmesøndag og bliver hyldet som konge og frelser af folkemængden...

Så vender situationen, når han bliver forrådt og svigtet af sine nærmeste og taget til fange skærtorsdag, fordi de faldt i søvn. Langfredag er folkestemningen vendt og ønsker ham korsfæstet...

Og nu er graven tom. Det er blevet påskemorgen!

Det er påskens beretning, som vi kan spejle os i. Den rummer et bredt spektrum af alle de livssituationer, som vi mennesker kan gennemleve og alle de sindsstemninger, som vi kan bevæge os igennem i løbet af et helt menneskeliv: Glæde, eufori, kærlighed, svigt, ensomhed, angst og lidelse, smerte, sorg og savn…

Evangeliet har det hele med, så vi alle sammen har livserfaringer, vi kan spejle i Jesu liv. Vi kan nå til en dybere forståelse af vores liv, eksistentielt set! Både som individer, fællesskab og som samfund.

Vores livssituation kan forandre sig på et øjeblik, det bliver vi mindet om. og en folkestemning kan vende på et splitsekund: stemninger, følelser, holdninger og adfærd kan sprede sig lynhurtigt…

Det var gældende på Jesus tid og det er gældende i dag.

Vi kender det (i mindre skala) fra det aktuelle folketingsvalg. Valgsejr og fest den ene dag, ekskluderet og hængt ud i den offentlige gabestok den næste…

Og så er sejren (måske) pludselig vendt til et smerteligt nederlag…

Det var vel sådan omverden så på Jesus, disciplene gjorde måske også. Og hvad med kvinderne ved graven påskemorgen?  

De havde alle sat deres lid til Jesus, Guds søn, frelseren, og se nu!

En katastrofal undergang, et ultimativt antiklimaks. Klynget op på et kors, ydmyget og hånet. Død! Rationelt betragtet var der kun kors, død og en tom grav…

Men den tomme grav åbner for en anden horisont end den, vi kan se grænserne for og begribe med vores fornuft. Det er det glædelige ved påskemorgen: at vi lever i opstandelsens virkelighed:

Det liv, der ikke lader sig standse af døden, og det ukuelige levende håb ikke lader sig spærre inde i tomhed og mørke bag tunge sten…

Forfatteren Naja Maria Aidt skriver i sin dagbog som 16-årig om sin farmors død: Benedikte Aidt er registreret kronisk udeblivende fra denne verden. Hun sov ind i det evige liv natten til i dag…

I aften vil jeg bede til Gud, det har jeg ikke gjort siden jeg var 11 år, jeg er kommunist, men ikke i dag! Det levende håb er stærkere end politiske ideologier og videnskab…

Opstandelsen kan vi ikke forklare hverken videnskabeligt eller faktuelt. Vi finder ingen beviser for den, vi får ingen forklaringer, ingen lette svar og ingen løsninger på livets store og små problemer...

Vi har kun englens ord og kvinderne, der på samme tid blev fyldt med frygt og stor glæde ved budskabet om Jesu opstandelse...

Det vidner om opstandelse som et mysterium, der omgiver os på alle sider, og som vi hvert øjeblik kan leve i…

Den er stærkere end politiske ideologier og videnskab…

Hvis vi tør tro det!

Villy Sørensen beskriver i digtet vejrdage, hvordan vi mennesker, har svært ved at lade os overvælde og overraske af mysteriet…

Når der sker noget overraskende, siger man. Det er løgn!

Når det forfærdelige sker, tænker vi: Det kan ikke være sandt!

Når der sker os noget skønt, aner vi: Det er for godt til at være sandt!

Hvad er det for en forestilling, vi har om sandheden, der udelukker det overraskende, det forfærdelige, skønne og gode og kun tolerere det normale, det dagligdags som sandt…

Det kan han jo have ret i, Villy Sørensen!

Tænk, hvor klaustrofobisk vores liv og tilværelse ville være, hvis vi var spærret inde af grænserne for vores erkendelse, vores fornuft, vores sprog, vores logiske sans og vores egen formåen!

Men det er vi netop ikke. Det har opstandelsen vist os. Den sprænger alle vores begrænsninger og vores forestillinger om virkeligheden. Den lader det utrolige og uforståelig ske!

Opstandelse nedbryder det, vi troede var grænserne for livet. Den fylder os med glæden over, at livet er mere end os selv. At leve i den glæde er at være i det Galilæa, hvor den opstandne er og skal ses, som englen forkynder det til kvinderne:

Han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham…

Selvom kvinderne ikke forstod, hvad der var sket, og de ikke kunne rumme det forunderlige budskab i deres sorgfulde sind, så løb de ud i verden og fortalte det videre, for hvad hjertet er fuld af løber munden over med…

Deres hjerter fyldtes af et levende håb påskemorgen!

Englen sender også os væk fra graven og ud i det liv, vi deler med hinanden. Det er vores Galilæa. Og dér er Gud til stede…   

Vi kan også stå ved graven, være begravet i sorg, savn og tårer og opleve opstandelsen: at sorgen letter, smerten lindres, skylden viskes ud, stenen væltes fra og lyset vælter ind i vores formørkede sind...

Frygten er der stadig, men også glæden. Det er som noget nyt tager form. Det er så stærkt. Det rækker ud over de skiftende sindsstemninger i vores liv. Guds nærværs stærke strøm går dybere end de små bølger, der kruser overfladen i vores hjerte og sind…

Det er stærkere end politiske ideologier og videnskab!

Påsken peger på, at Gud er til stede, selv når vi ikke direkte kan mærke hans nærvær, selvom han kan synes fjern, så åbner Guds rige sig for os allerede nu (i hvert fald i glimt) i det liv, vi lever med hinanden…

Midt i det helt almindelige menneskeliv, hvor folketingsvalg afvikles og regeringsforhandlinger varer i en uendelighed. Dér hvor sladder og intriger lever og aktierne rasler ned og boligpriserne er ustyrlige.

Hvor der oprustes militært og alle er urolige for verdensfreden. Hvor forelskelser opstår, kærligheden lever og børn fødes. Hvor livet leves i medgang og modgang, sorg og glæde…

Dér er Gud sammen med os, dér viser opstandelseskraften sig, som et under, et mysterium, en begivenhed der kaster lys og håb ind i liv og død.

Ind i vores skrøbelige menneskeliv allerede nu!  

Det er påskeglæden!

Opstandelsen negligerer ikke døden. Den benægter den ikke. Den bagatelliserer heller ikke, at der er modstand i livet, at vi kan opleve sorg og savn så tung som sten i vores liv…

Men påsken forkynder forløsning og forvandling, opstandelse!

Vi er ikke fanget i fortidens tyngde. Sorgen over det tabte kan vendes. Vi er ikke bare det, vi er, vi er ikke bare det, vi er blevet til, vi er ikke bare vores nederlag og alt det vi mistede og tabte…

Med troen på opstandelsens forvandlende kraft er der håb for fremtiden, en ny begyndelse hver livsdag, vi får!

Så kan vi gøre os håb om, at der også på den yderste dag vil være opstandelse for os, og Guds rige vil folde sig HELT ud hos Gud. Dér vil vi være forenet med Gud og med hinanden, for alt det døden har adskilt os fra i dette liv, vil vi ikke være adskilt fra hos Gud…

Der er glæden ustoppelig og kærligheden uendelig. Den er evig!

Glædelig påske! Amen