Alle kan blive døbt i Humlebæk Kirke
Uanset, hvor gammel du er, kan du blive døbt i humlebæk Kirke,. Men du kan kun blive døbt én gang i dit liv. Til gengæld er dåben med dig hele livet, også selvom du har været meldt ud af folkekirken i en periode. En gang døbt. Altid døbt, det giver tryghed.
Hvem kan få sit barn døbt.
Selvom ingen af barnets forældre er medlem af folkekirken kan I få barnet døbt. Det kræver blot, at fadderne er det.
Barnedåb er det mest almindelige
De fleste forældre lader barnet døbe, når de er en halt års tid gamle, men vi ser også dejlig mange tumlinger til dåb.
Rigtig mange døbes et par dage før konfirmationen
Nogle forældre ønsker, at barnet selv tager tillling til, om det vil døbes eller ikke døbes, når det selv er klar til det. Denne stillingtagen kommer ofte på det tidspunkt i ungdommen, hvor vennerne fra skolen begynder konfirmationsundervisningen. Omkring 20% af alle unge, der ikke er døbt tidligere, bliver døbt nogle dage inden konfirmationen. Det er tids nok og helt ukompliceret.
Stadig flere voksne bliver døbt
Det er aldrig for sent at lade sig døbe. Med alderen tænker man ofte mere over livets undere, føler sig utryg i en urolig verden, er ensom eller har på andre måder behov for alt det, som troen, kirken og fællesskabet kan give.
Søndagsdåb eller lørdagsdåb
Langt de fleste dåb foregår i forbindelse med gudstjenesten om søndagen, Men der er flere gode grunde til hellere at ville holde dåb en anden dag.
Derfor reserverer vi i Humle Kirke en lørdag i hvermåned til lørdagsdåb, og det bliver stadig mere populært. Enten fordi I vil invitere rigtig mange mennesker med til det glade begivenhed i kirken. Eller måske fordi I tværtimod helst vil holde det lidt intimt og for jer selv.