Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. v25  Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« v26  Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. v27  Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« v28  Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« v29  Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« v30  Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? v31  Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « v32  Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. v33  For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« v34  De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« v35  Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Johannes 6,24-35

Bag fænomenerne som vi dagligt omgiver os med ligger betydninger gemt. Når jeg står nede ved vandet en morgenstund og nyder en smuk solopgang, ved jeg jo godt at solens røde ildkugle er et fysisk fænomen og kan beskrives som sådan. Men det er jo ikke på den måde vi tænker om solen, når vi nyder en tidlig solopgang. Vi tænker ikke på hvor solen kommer fra, hvor gammel den er, dens temperatur, men vi tyder solen mens vi ser den bevæge sig op ad horisonten. Den vækker følelser i os og vi bliver måske grebet af en uudsigelig glæde over alt hvad som er til. Det er solen som virker ind på os. Den bliver til et tegn, der peger væk fra en fysisk realitet til en åndelige virkelighed. Solen er et udsagn om at livet er ufatteligt stort, smukt og uudgrundeligt.

Solopgangen fortæller mig at livet er større end mig, og at jeg som mennesker lever af lys og varme. Ikke bare fra solens stråler, men fra mennesker og fra meningen med at jeg er her. Solen fortæller om dette herlige liv jeg er sat ind i. Solens stråler som varmer min krop og sjæl, og minder mig den varme og det lys jeg modtager fra min omverden.

Vi kan begynde med den helt almindelige trang som optager de mennesker som leder efter Jesus fordi han har mættet dem. I fik brød at spise og blev mætte er de ord Jesus møder dem med. Det er der ikke noget galt i. Vi har brug for mad for at kunne opretholde livet. Vi er et stykke natur, og dør hvis vi ikke får noget at spise. Livet er mere end føde.

Mange mennesker blev mætte, men det handler om at kunne læse brødets betydning. Ligesom jeg læser solopgangen som mere end et naturvidenskabeligt fænomen om en rød ildkugle der er milliarder af år.

Alle lever vi af mere end brød. Fik vi kun føde og vand ville vi i anden forstand dø. Vi dør af brød alene, fordi i livet lever vi også af de relationer vi indgår i, af de glæder og sorger som livet møder os med. Vores livsforventninger kan ikke næres af at vi får mad hver dag. Livet handler ikke kun om at overleve, men også om kvaliteten af det liv vi lever.

Brød og føde i det hele taget kan vi ikke undvære for vores fysiske overlevelse. Vi skal huske på at vi også er brød i hinandens liv. Derfor siger Jesus at han er livets brød. Brød for os i vores liv forstået som tegn på det mod han vil give os og støtte os med. Det gælder på samme måde for os. Mister jeg modet, er der forhåbentlig nogle andre, som vil se mig i min modløshed og hjælpe mig med at få modet igen. Mit livsmod er også vigtig for andres.

Derfor hører vi Jesus siger til alle de mennesker som leder efter ham, at det var et resultat af, at så mange mennesker kunne blive mætte. Det var mere end det. Brødet var et tegn. Det pegede altså hen på noget andet. Jesus vil sige noget andet og mere end at alle disse mennesker blev mætte.

Er brødet et tegn så skal vi finde ud hvad det er et tegn på. Hvad peger det hen på, og hvorfor er det så vigtigt med tegn. Jesus løfter sløret for hvad det er for tegn brødet er når han siger Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden. Vi bevæger os fra det helt almindelige brød bagt i stenovnen til Guds brød der kommer ned fra himlen. Fra det fysiske brød vi kender fra bageren og det vi bager selv til det åndelige brød som Gud sender ned fra himlen. Det samme brød men det kræver at vi består synsprøven og kan se det usynlige i det synlige. Evigheden i det timelige.

Evigheden giver liv til verden og mennesker. Brødet er bundet til det timelige, til dagen og behovet for mad. Det bliver spist og forsvinder på den måde, men er nødvendigt for menneskets fysiske liv. Vi er mere end fysiske eksistenser bundet som vi er til jorden og til føden.

Brødet som tegn peger hen på Gud som det brød han sender ned fra himlen. Hvad det brød er hører vi i Jesu tale om sig selv som livets brød. ”Jeg er” siger Jesus, og den væren er for altid, og berøres ikke af den forgængelighed, som verden er underlagt. Han opfylder alle menneskelige behov

I Thomas evangeliet som hører til i samme tidsperiode som de 4 evangelier vi har i bibelen, kan vi høre Jesus sige om sig selv Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér!Det samme gælder når han taler om brød, spis brødet og jeg er dér, drik vandet og jeg er dér, når du går på vejen er jeg dér.

Vi har brug for tegn der kan styrke vores mod og livsforventninger.

Livets brød taler Jesus om sig selv. Vi lever ikke af brød alene. Her i teksten af Johannes får denne tanke udtryk ved, at brød bliver mere end brød i fysisk forstand, ligesom liv er mere end liv forstået som det blot at overleve. Derfor kaldes Jesus ”livets brød”, den næring for modet til at leve, som vi let kan miste, hvis ikke det blev os fortalt, at i ham er det Gud selv med hans evige, uovervindelige livsmagt, som er kommet til stede.

Hvis hjertet ikke får næring, så dør vi en åndelig død og får ikke det ud af livet Gud har ønsket vi skal. ”Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden”. Vi lever ikke af brød alene, for vi lever af de forventninger og håb vi har til livet. Vi kan spise nok så meget brød, og blive mætte, men hvis ikke der er noget der holder mine forventninger til livet levende, så dør jeg en langsom død. Guds brød møder vi i Jesu ord til os: jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste”.

Vi har stadig brug for brød og andet mad, men i Jesu ord om sig selv, gives vi et brød som ikke er fysisk, men som giver os alt det vi også har brug for at kunne leve: mod, håb, styrke, livsforventninger. Jesus bliver næring for vores sjæl, så vi får mod til at leve, og møde de udfordringer livet vil møde os med.

Han vil mætte mennesker med et brød større og anderledes end bagerens, og slukke vores tørst med en kilde som ikke kan købes på flasker. Han er et livstegn på livsmodets umistelige næring. Han er livsmodets brød fra himlen, fra Gud, som det brød og den kilde som aldrig tørres ud. Et tegn som altid er i bevægelse, som aldrig standser, men også et tegn vi ikke kan gøre til vores. Vi kan ikke få greb om det og gøre ham til vores brødkonge.

Han er liv, der aldrig standser, evigt liv. Amen