Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« v17  Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« v18  Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: » ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, v19  ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ « v20  Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« v21  Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« v22  Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

v23  Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. v24  Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« v25  Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« v26  Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.« Matthæus 19,16-26

Ud af det blå stiller der sig en ung mand frem for Jesus og ønsker at høre hvad han skal gøre for at arve evigt liv. Der var en tomhed i hans liv, noget der manglede. Ligeså hurtigt som han dukkede op svarer Jesus ham, at det gode som er det evige liv, kommer fra den gode som er Gud.

Er vi blevet klogere på det evige liv? Den unge mand vil ikke bare have det serveret, men ønsker at gøre noget. Evigt liv er vi nok tilbøjelige til at høre som det, at livet må fortsætte uendeligt. Liv i al evighed som ikke skal mistes.

Selvom vi elsker livet, og gerne vil have at det må vare ved, så elsker vi livet af massevis af grunde. Men under alle de grunde vi kan give til at livet har vores kærlighed, er der en endnu dybere og grundlæggende grund til at elske livet, og det er, at vi ved det en dag skal ende. Hvis det bare fortsatte derud af og vi bare havde liv i al evighed, var der ingen grund til at anstrenge sig. Evigt liv kunne nemt gå hen og blive til en evig laden-stå-til.

Den unge mand er klar til at yde sit. Hvad er det han søger? Midt i det liv han står i spørger han efter evigt liv, som vi snarere skal høre som en spørgen efter en mening i livet. En tomhed fylder ham, men også en længsel efter noget mere og andet end det han har her og nu. Han er velhavende forstår vi, og har et trygt og sikkert liv. I det trygge liv kan der melde sig en eksistentiel lethed, som vil noget mere.

Den østrigske psykiater Victor Frankl beskriver menneskets primære drivkraft som en stræben efter at finde mening med sit liv. Evigt liv fortæller om noget mere end det liv som leves i hverdagen. Livet i hverdagen forsvinder hele tiden og kan føles som tomt, fordi det leves og bruges op. Tilværelsens ulidelige lethed kaldte den tjekkiske forfatter Milan Kundera denne følelse.

Det evige som den unge mand søger er en livsmening ud over hverdagens gøremål. Så ligner han én vi kan have med at gøre. Han kunne godt minde om et moderne menneske der vil have alt. Det menneske der hele tiden har et projekt i livet at stræbe efter og gerne taler om det, og som i det hele taget søger at udfolde sig selv inden for alle livets muligheder. Vi spørger efter de højeste idealer, de dybeste værdier, og til vores forestillinger om et liv, der leves godt, et liv, der leves, som det burde leves.

Den unge mands længsel kredser om hans egen lykke. Jesus er ikke vild med at gå ind på hans evigt-liv-snak, som om menneskers liv handler om noget der ikke er nu men skal vise sig en gang. Nøgtern er Jesus altid i sin tilgang og forståelse af menneskers liv. Ikke noget med at fortabe sig i en fjern og idylliseret fortid eller en utopisk fremtid, men hverdagen skal vi have det godt med. Her er de ti bud vejvisere i praktisk livsførelse. Guds bud som Moses modtog dem på bjerget, taler om dit liv ved at tale om de andres liv.

Du spejler din lykke i din længsel, men Gud spejler dit liv i dit ansvar.

Nogle gange søger vi mennesker det gode, meningen med livet, livets fylde, lykken i noget der ligger i en udefinerbar fremtid og glemmer helt se hvad det som er lige rundt omkring os, og hvad det kan give os af livsnærvær. Det er det Jesus vil have ham til forstå. Jesus tager det for givet, at livet er det som sker her og nu. Det fuldkomne er ikke noget du skal stræbe imod, for det handler om at være tilstede nu. Følg mit spor, vær hvor jeg er, siger Jesus til ham.

Derfor er budene centrale, fordi de fortæller om den virkelighed vi til enhver tid står i. Budene sætter livet på formel ved at fortælle om de konflikter vi gang på gang kommer til at møde. Og ikke en fjern drømmeagtig forestilling om på et tidspunkt kan komme frem til en evig væren af lykke. Som om livet i sig selv bare var en vej til dette mål.

Hvad livet er og handler om er allerede udtryk i budene. Budene kender den unge mand selvfølgelig godt. Dem var han opdraget med. Det er som om det ikke er nok for ham. Han mangler noget, som han selv siger det.

De ti bud siger med klar etisk stemme, hvordan vi skal være overfor hinanden. Formuleret som forbud fortæller de om det vi ikke må. Det vi skal afstå fra at gøre. Den historiske baggrund for budene er, som vi hørte det før, er de to tavler Moses kommer ned fra bjerget med til folket. Det er altså bud som kommer direkte fra Gud selv.

Alle budene taler om det ansvar vi har blot ved at være til. Budene taler om konkrete handlinger, men bag disse handlinger ligger den tanke, at vi fødes til et liv af en ganske bestemt orden. En orden som gør os opmærksom på, at vi er bundet til andre mennesker og at vi er tvunget ind på livet af hinanden i ansvarlige forhold.

Den unge mand ville gerne noget mere end budene. Det havde han prøvet. Han vil gerne noget særligt og spørger derfor efter det evige liv. Budene er også evige, men for bundet til livet her og nu. Han tænker som så, hvor det ville være skønt at løfte sig selv ud af denne virkelighed og mærke suset fra evigheden.

Da det kommer til stykket viser det sig at det netop er bundetheden til denne verden i kraft af hans rigdom, der forhindrer ham i at slippe denne verden.

Billedet af kamelen og nåleøjet viser at det er umuligt for den rige at komme ind i Himmeriget. Kamelen kommer aldrig gennem det nåleøje. Disciplene er ikke dumme og forstår billedet med kamelen, og tænker at der også i deres liv er meget der binder dem til verden. Hvem kan så blive frelst? For der er meget som binder os til vores jordiske liv.

Egentlig siger Jesus at vi ikke skal have det som vores projekt at blive frelst. Vi skal noget andet som ikke er vor egen lykke, men altid næstens.

Skal vi helt opgive ordet frelse? Forfatteren Peter Seeberg svarede en gang på en interviewers spørgsmål: ”skal vi frelses? ” med ”Nej, det tror jeg slet ikke”, sagde han. Og uddybede sit svar med at sige, at det er vigtigt ikke at stryge fornemmelsen for frelsen, det er at lade håbløsheden få det sidste ord. Det vil være det samme som at opgive Gud.

Den tomhed vi hørte i den ungemands indledende spørgsmål og som vi selv kan genkende den i vores egne liv svarer frelsen fra Gud på. Frelsen lader vi Gud tage sig af, som ikke vil bære sit navn, hvis han ikke vil tage os ind under sine vinger, komme os i møde, befri os og stå til tjeneste som vores evige håb. Amen