Tekster til 2. søndag efter påske 

Salmisten skriver: 

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. AMEN  Salmernes Bog 23,1-6

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.«

Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.« AMEN Johannesevangeliet 10,22-30

PRÆDIKEN 2. søndag efter påske 

Hvornår har du sidst set en hyrde? Altså en rigtig hyrde med lange gevandter, et vejrbidte ansigt og stærke næver?

Der er noget trygt, håbefuldt, dragende over hyrden, der leder sin flok til det stille vand og de grønne enge med himmelbuen hvælvende over sig…

Som en dynamisk organisme forbundet med usynlige tråde bevæger hyrden sig med sin flok igennem landskabet. 

Det ser så harmonisk og fredfyldt ud, næsten paradisisk...

Jeg har set det fra busvinduet, når jeg har bevæget mig igennem landskaber i Mellemøsten. Billedet af hyrden kender vi, også selvom vi ikke støder på hyrder hver dag her i Humlebæk…

Jesus bruger billedet af hyrden om sig selv i teksten til i dag.

Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig!

Måske forbinder vi billedet af hyrden med en virkelighed under fjerne himmelstrøg eller fra en fjern fortid. Og spørgsmålet er, om vi kan finde billedet af en guddommelig hyrde relevant for os i dag?

Vi er vel en slags hyrder i vores eget liv. Vi hylder individets selvbestemmelse og frihed, og mange søger det uforpligtende liv. Den totale frihed, hvor vi ikke er bundet til noget eller nogen…

Svend Brinkmann skriver et sted, at det moderne menneske ser tilværelsen som en række punkter eller perler på en snor, hvor vi i princippet hele tiden kan standse op og frit vælge retning…

Vi har ofte fokus på den enkelte perler, men ikke så meget på den tråd, der gør, at de kan hænge sammen.

Tilværelsen ses som et livslangt entreprenørskab, hvor vi hele tiden skal skabe og genopfinde os selv fremfor at forstå de kræfter, der har skabt os…

Og netop i skabelsesberetningen møder vi et andet perspektiv, her formuleres det så smukt, at det ikke er godt for mennesket at være alene. Det ligger i vores natur, i vores bestemmelse, vores livsvilkår at vi søger hinanden…

Jeg tilslutter mig Svend Brinkmanns beskrivelse af mennesket, som forbundne væsener. Vi er af natur et flokdyr, vi længes efter at være forbundet med andre og noget, der er større end os selv…   

Vores liv udgøres af tråde til andre, tråde der giver vores liv identitet og historie. Og vi kan i kraft af de tråde, den forbundethed være gode hyrder for hinanden, livgivende…

Hvis vi fjerner disse tråde, forbindelser til andre mennesker, så er der faktisk ikke rigtig noget menneske tilbage…

Og det er vel dybest set også derfor, at vi bliver en del af en gruppe, - følger og lader os lede også af nutidens hyrder, der kan have virkelig mange skikkelser…

På de sociale medier, facebook og instagram finder vi nutidens hyrder: mennesker, der har mange følgere. Og med deres opdateringer og udtalelser påvirker de deres flok.

Deres røst for betydning for hvilken retning flokken går og hvilke valg den tager.

Nogen af dem (nutidens hyrder) vil sælge os bras og drive svindel med vores kærlighed. Imens andre sikkert har vældig gode intentioner…

Og verdens magtfulde ledere. De giver deres røst tilkende på de sociale medier og påvirker en hel verden i en retning den ene dag og en anden retning den næste. Leder de os til det stille vand og de grønne enge eller leder de os på afveje, så vi havner i grøften?  

Når vi lader os følge, så er det ikke lige meget, hvem vi lader os lede af. Det kan have helt afgørende betydning for, hvor vi kommer hen…

Når vi lader os føje til, er det ikke lige meget, hvem vi føjes sammen med, bliver forbundet med, for vi kommer på godt og ondt til at høre sammen.

Imens verden taler om oprustning og beredskab og fredsforhandlinger gang på gang går i hårdknude, så kan vi fortvivlet lede efter en hyrde, en stemme, der kan lede os den rette vej til fred, til forsoning, til et liv ved det stille vand og de grønne enge…

Findes det?

Imellem alle verdens hyrder i et utal af skikkelser er det ikke så underligt, at vi kan komme i tvivl om hvilken stemme eller røst vi skal følge (forbinde os med)…

Det er et godt eksempel på at vores liv grundlæggende er spændt ud mellem tro og tvivl. Derfor er det måske heller ikke så svært for os at spejle os i situationen i evangeliet i dag…

Jøderne vil vide, om Jesus virkelig er Kristus, den frelser, de har ventet på, ham de skal følge? De havde forventet ham i en helt anden skikkelse.

Og selv disciplene, som havde trasket vejene tynde sammen med Jesus var vel dybest set også i tvivl, så spørgsmålene berører dem og os alle...

Er du den, vi skal følge, vil du lede os til hvilens vande og grønne enge, vil du være med os i al nød. Selv i mørkets dal?

Når krisen kradser, når vi står midt i uløselige dilemmaer, når vores sår bløder? Når vi føler os ensomme, svigtet, er du så stadig hos os?

Er du ham, vi skal holde os til, vil du holde os fast, også når vi ikke magter at holde fast i noget? Vil du bære os, når vi ikke kan gå?

Er det dig, så sig os det lige ud! Er du Kristus?

Nu mener Jesus nok, at han har sagt det på talrige måder. Og ikke bare har han sagt det, men også vist det i sin handlinger, uden helt at blive forstået eller troet…

Vi er på mange måder heldigere end de var dengang, også selvom de stod så tæt på Jesus, at de kunne røre ved ham, for vi står her i opstandelseslyset, som jøderne i Salomos Søjlegange ikke kendte noget til…  

Vi kender historien om Jesus, hyrden, der ofrer sig og sætter sit liv til for fårene, går igennem liv og død, og rejses til nyt liv, så vores liv for altid er forandret…

Den vigtigste livstråd i vores liv er ikke blot de relationer, vi selv væver, men den tråd, Gud har knyttet os sammen med i Kristus, i dåb, nadver og i kærlighed…

Der er den livstråd, som bærer alle andre og som i liv og død aldrig kan briste. Den forbinder os med Gud og med hinanden på tværs af tid og evighed, på tværs af liv og død…

Du er ikke din egen hyrde!

Du kan følge den uudgrundelige kærlighed, som Jesus har fra faderen og stole på, at du aldrig kan rives ud af hans hånd. Han leder dig til det stille vand og de grønne enge, vent og se! AMEN