Grundlovstale fredag d. 5. juni 2026 Humlebæk Havn

Tak for invitation til at holde årets grundlovstale på Humlebæk Havn

På dette lille sted på kanten mellem sund og land, hvor vinden suser, bølgerne skulper, mågerne skriger og kanonerne buldrer, børn spiser pølser, imens andre tager sig en øl til…

Vores liv, vores horisont, vores orientering er knyttet til dette sted…

Har du din daglige kommen og gåen på dette sted, ude på molen og på badebroen, kan du ikke undgå at forbinde dig med naturen og igennem samtalen forbinde dig med alle de mennesker, der kommer på dette sted…

Jeg ved det, for jeg kommer her selv!

Jeg ved det, fordi min mand har købt en fiskerbåd. Så kan han sidde alene (og helt for sig selv) i fred og ro ude på sundet og tanke op i sjæl, krop og sind…

Men der er mere at sige om fiskerbåden end det…

Det er en forbundethed til naturen, til andre mennesker og til fællesskabet på dette sted. Stedet forbinder os med hinanden, giver os identitet og historie…

På dette sted har generationer før os levet menneskeliv i glæde og sorg, de har delt tanker, visioner og problemer. 

De har spejdet ud mod horisonten, de er blevet fyldt med drømme, længsel og håb i forhold til deres individuelle liv og i forhold til et fælles liv, et fælles samfund…  

De har haft et fundament her, de har følt sig hjemme her, ligesom vi kan opleve det, også selvom vi er tilflyttere og ikke har en eneste fisker i slægten…

Det giver os en fornemmelse af, at der er mere på dette sted end hvad vi selv formår at gøre alene…

Og derfor er det et godt sted at fejre grundlovsdag…

Grundloven forbinder os og giver os identitet, historie, et fundament og et fællesskab og er symbolet på det samfund vi kæmper for og tror og håber på…

Og min påstand i årets grundlovstale er derfor…

At der er en sammenhæng mellem at have en fiskerbåd i Humlebæk Havn og at være borger i et samfund, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati…

Det kunne lyde som et slogan for Havnens Venner. Og det er måske nok en påstand, som kræver, at jeg siger lidt mere…  

Så hæng på et øjeblik endnu…

Den tyske sociolog Hartmut Rosa beskriver, hvordan vi kan opleve at komme i resonans med et landskab eller et andet menneske.

Det sker, når noget når os inderligt, og vi bliver berørt eller bevæget.

Vi kan forstå det som en kaldelse. Pludselig er der noget, der kalder på os, noget, der overvælder os og bevæger os udefra. Der er tale om resonans, når vi aktivt svarer på den kalden. Og det er her, vi mærker at livet er større end vi selv formår at gøre alene…

Og resonans kan vi netop opleve, når vi sidder i vores fiskerbåd på sundet eller når vi er i samtale med hinanden på havnen…

Hvad der også er en central pointe hos Hartmut Rosa er, at demokratiet lykkes der, hvor der er genklang og resonans i samtalen mellem mennesker, når vi er nærværende, forholder os lyttende og åbne…

Den åbne debat, retten til uenighed og muligheden for at blive hørt er grundlæggende for vores demokrati…

Også selvom det kan være lidt bøvlet. Der er jo altid noget, vi kan være utilfredse med, noget vi kan være uenige om, og som vi synes hellere skulle have været på en anden måde…

Vi kan bekymre os om de ældre, de syge og alle de små, og om aktiekurser, huspriser og boligbobler…

Og vi kan være uenige om gevinsten ved brugen af kunstig intelligens og diskutere om den teknologiske udvikling er løbet af sporet, imens vi prøver at hænge på og følge med…

Nogen ønsker sig tog til tiden på kystbanen, og andre måske at skatten sænkes og momsen med…

Vi kan kæmpe for klimaet og ønske os mange flere sommerfugle og mere biodiversitet. Vi kan kæmpe for større lighed i verden…

Og vi kan bede lange og indtrængende bønner for verdensfreden.

Vi kan mene, handle og gøre noget i forhold til alt mellem himmel og jord. Det er det gode ved at leve menneskeliv i et demokrati med åndsfrihed og ligeværd…

Demokrati bygger på løftet om, at alle skal have en stemme, og at den bliver hørt, og deri er også muligheden for at slå bro over kløften, ikke forstået som harmoni, men som en bevægelse i retningen af en fælles grund, hvorpå vi kan bygge et fælles gode, et godt samfund…

Regeringsforhandlingerne har taget sin tid denne gang, men vi må have tiltro til, at der er gjort ihærdige forsøg på at tilgodese vælgernes mange stemmer fordelt på et stort antal partier og med partiprogrammer, der samlet set spænder bredt og som stritter lidt i alle retninger…

Diversiteten er måske et udtryk for en splittelse eller en polarisering i befolkningen, som også ses mange andre stedet i verden. Et udtryk for afstand eller en fremmedgørelse mellem det enkelte individ og fællesskabet, som kan skyldes mange ting…

Den seneste tids geopolitiske forandringer viser, at det vi troede stod fast og som vi kunne regne med også er til forhandling, og så kan vi miste overblikket og orienteringen og følelsen af at vi er fælles om noget som helst…

Det er derfor, det er vigtigt at fejre Grundloven i dag.

Det minder os om, at demokrati er noget, der leves i samtalen hver dag og aldrig kan tages for givet, heller ikke selvom Grundloven er en fast ramme omkring os og et tungt og (næsten) urokkeligt fundament under os i tidens strøm…

Ja, grundloven er et fundament, der binder os sammen og en forudsætning for et fælles værdigt menneskeliv, og den rummer samtidig også altid drømme, den ånder liv, tro og håb for en fælles fremtid…

Og det er her, at folkestyre og folkekirke og åndsfrihed har en hel del med hinanden at gøre: Tro og politik behøver hinanden!

Tro er ikke kun noget præster med stive pibekraver taler højt ragende om søndagen oppe i kirken. Tro er også tiltro til, at det hele nytter noget trods alt bøvlet…

Tro og politik behøver hinanden!

En tro uden politisk engagement er slet ikke tro, for til troen hører bevidsthed om, at vi har et medansvar for forvaltningen af det fælles liv…

Og en politik uden tro er bare administration af det bestående uden drømme, uden længsler, uden håb og uden engagement for at ville i retningen af et fælles liv…  

Jeg tror på en fremtid, hvor vi giver håb til hinanden og hvor livet folder sig ud imellem os: hvor der er resonans…

Jeg tror på, at det, vi kan sammen igennem samtale og ved at forpligte hinanden, er så meget større end, end hvis det er en eller to eller en lille håndfuld mennesker, der bestemmer alting…

Og skulle du miste orienteringen og forbindelsen til det, vi har fælles, så sæt dig ud i en fiskerbåd på sundet, imens du spejder mod horisonten og fyldes af mod, tro, håb og drømme for et individuelt liv og et fælles samfund, en fælles fremtid…

Bidrag til samtalen på havnen og i det lokale, og mærk at du er forbundet til det her sted, hvor du lever og ånder og er…

Der er nemlig mere på det her sted, end vi selv formår at gøre alene

Der er en sammenhæng mellem at have en fiskerbåd i Humlebæk havn og være borger i et samfund, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati…

God grundlovsdag…