12/11/2025 0 Kommentarer
Forfatterforedrag - Lea Korsgaard
Forfatterforedrag - Lea Korsgaard

Lea Korsgaard tager os med på en rejse ind i et af tidens største spørgsmål: Hvordan genetablerer vi forbindelsen til vores ophav? Og hvorfra stammer vores forhold til den natur, vi er en del af?
For at finde svar tog Lea selv ud på en mærkelig jagt for at se alle danske dagsommerfuglearter på et enkelt år – selv om hun i udgangspunktet ikke vidste noget om insekterne.
Jagten gik også gennem kultur- og åndshistorien, gennem myterne, litteraturen og forestillingernes verden og endte på Falster en sommerdag med en helt uventet erkendelse.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Inden året er omme, der udkom i marts 2025, og er et samarbejde mellem Humlebæk Kirke og Fredensborg Bibliotekerne.
Lea Korsgaard (f. 1979) er medstifter og ansvarshavende chefredaktør for Zetland og bestyrelsesleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har læst sociologi ved The New School for Social Research i New York. Hun er forfatter til flere bøger blandt andet bestselleren Den der råber lyver (2017) og Orgasmeland (2014) der blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.
Kommentarer