Johannes Evangeliet 2, 1-11

Se maleriet af Brylluppet i Kana, malet af Paolo Veronese... 

Indledning

For et par år siden var vi på sommerferie i Paris…

Vi havde taget børnene med på Louvre for bl.a. at se Mona-Lisa.

Da vi endelig nåede igennem menneskemyldret af turister og frem til det berømte maleri, siger den ældste af børnene:

"Øh, er det bare det der…"

"Og den yngste siger, jeg kan ikke se det, hvor er det…"

Billedet var skjult for hende bag alle turisterne…

Jeg kan afsløre, at det ikke tog lang tid at se Mona-Lise…

Men idet vi vender os om for at gå videre, ser vi direkte ind i dette maleri, som hænger på den modsatte væg…

Motivet er: Brylluppet i Kana.

Det er til at få øje på også i mængden af turister. Det er nemlig mere end 6x9 meter og fylder godt i rummet.

Vi står og ser på billedet et stykke tid.

Der foregår så meget på billedet, at vi ikke bliver færdige med det lige med det samme …

Men snart begynder den yngstes tålmodighed at slippe op:

"Jeg er sulten min mave er knurrer. Den er helt tom…"

Den ældste bliver stående ved maleriet lidt endnu…

"Hold da op - sikke en fest", siger han…

Ja, sikke en fest.

Vi kan længes efter festen med mange mennesker,  især når vi ser og hører om bryllupsfesten i Kana i Galilæa.

Dengang kendte man vist ikke til forsamlingsforbud på max. 5 personer.

Vi hører i hvert fald, at vinen slap op, og at 6 store rungende tomme vandkar hver blev fyldt med 100 liter vand, og herefter sker det…

At vandet i karrene bliver til en fyldig vin. Vin i rigelige mængder…

Spor og tegn på Gud

Med vin-underet i Kana sker der noget nyt…

For indtil nu har det været skjult, hvem Gud er.

Mit ansigt må ingen se, siger Gud til Moses i det Gamle Testamente - Intet menneske kan tåle at se mig, for så dør de…

Så Moses ser først Gud, da Gud ER gået forbi ham…

Han ser ham kun fra ryggen…

Han ser dér, hvor Gud HAR gået

Han ser sporene af Gud…

Men med vin-underet ved brylluppet i Kana er Gud ikke længere skjult… 

Her sker nyt…

Det er her Jesus åbenbarer sin herlighed - sit guddommelige væsen ved at forvandle vand til vin…

Det er et tegn – et mægtigt tegn.

Tegnet på kærlighedens forvandlende kraft og fylde dér, hvor alt er løbet tør, sluppet op og rungende tomt…

Tomhed og Fylde

Det er ikke godt at løbe tør for forsyninger.

Det er det ikke uanset, om der er tale om en fest eller ferie eller om livet i al almindelighed…

En fest, hvor vinen er sluppet op, vil blive husket for sin mangel og tomhed. Måske som en ren fiasko.

En ferie med børnene, hvor forsyningerne i rygsækken er sluppet op, og børnenes maver begynder at knurre, fordi de er rungende tomme, kan ende i det totale sammenbrud eller i hver fald udfordre familiefreden for en stund.

Relationer, hvor vi er løbet tør for tilgivelse, og overbærenhed er sluppet op, gør vores liv trist og tom.

Der kan vi alle længes efter en fest og et tegn, sådan som vi hører om det i evangeliet og ser her på billedet.

Ved vin-underet i Kana sker der noget nyt. Her er en ny begyndelse…

Da vinen slipper op, åbenbarer Jesus sit guddommelige væsen, når han spejler sit ansigt i vandet.

Med ét forvandler han grumset vand til en ny livgivende og fyldig vin... 

Et første tegn på Guds rige allerede nu…

Med et forvandles tomhed til fylde og tristhed til glæde…

Vi kan længes efter sådan en fest og sådan et tegn…

Især nu hvor stadig nye og skrappere corona-restriktioner på forskellige måder indskrænker vores livsudfoldelse…

Vi har brug for kærlighedens forvandlende og fornyende kraft og fylde dér, hvor vores liv er brudt sammen og ser ud til at ende i det tomme ingenting…

Tegn og kærtegn

Uanset Corona-restriktioner, forsamlingsforbud, festforbud og ferieforbud, så skyder der tegn op i vores liv.  

Ikke blot som spor af Gud, hvor han HAR været.

Men som tegn på Guds nærvær i verden nu.

Det er kærligheden - forvandlende og fornyende kraft og fylde, som en evig kilde uden for os selv, der strømmer til os og gør ethvert øjeblik nyt.  

Et tegn - et kærtegn – en berøring, et kærligt ord eller et kærligt blik – er flygtigt og kan måske umiddelbart synes ubetydeligt.

Men det er et stærkt og nyskabende tegn, der forandrer og forvandler netop dér, hvor vi troede, at festen var forbi, og det hele var gået i stykker og endt i tomhed og fiasko for os.

Kærtegnet er tegn til kærlighed. Den livgivende, forvandlende og fornyende berøring…

Nadver

Berørt og bevæget som af et kærtegn bliver vi også i nadveren, hvor Jesus ER den røde vin, der fylder kalken.

Vi fyldes, bevæges og berøres af Jesu ord, hans ånd og hans hånd. Her heler han hvert bristet sang… Som det hedder i en nadverhymne…   

Igen berørt, bevæget af

Dit ord, din ånd

Dit ord, din hånd

Her heler du hvert bristet sang

Om lyse liv og dage

Vi får dit mod, vi tør gå ud

Og være lys i verden

Vi er af dig, du er i os.

Er vores liv og færden…

Afslutning

Tilbage til maleriet på Louvre i Paris…

Inden børnenes tålmodighed slap helt op, og vi igen var ude i Paris gader for at skaffe nye forsyninger til at fylde børnenes tomme maver – også for at sikre familiefreden... 

Så skyndte jeg mig at tage et billede med min telefon af det store maleri af brylluppet i Kana.

Jeg sendte det i en SMS til min veninde, der er hospicepræst…

Et arbejde, der hver dag kan være ligesom at være ved fronten.

Her kæmpes mellem liv og død.

Her ser hun dagligt ind i børns, forældres og ægtefællers tomme blikke…

Her er der brug for kærlighedens fylde - forvandlende og fornyende kraft til at styrke et håb, så alt ikke ender i tomhed.

Her er der brug for kærtegn - et tegn på Guds nærvær i verden nu. 

I teksten i min SMS skrev jeg:

Se, hvordan ham med vinen på maleriet bliver ved med at hælde vinen ud. Den bliver bare ved med at flyde. Den slipper aldrig op…

Den er som en evig livgivende kilde, der flyder til os og fylder os - forandrer og fornyer vores liv allerede nu, og til vi en dag skal spise og drikke sammen ved den evige bryllupsfest i Guds rige.

AMEN