Bøn

Himlen og jordens skaber,

vi takker dig

fordi du redder os ud af alle fælder

og sønderriver de lænker

vi binder hinanden med.

Du har skabt os til at leve i en have

hvor vi kan vokse og ånde frit,

og ikke i et fængsel

hvor der hverken er lys eller luft.

Vi beder dig:

Når vi kun har øre for de fristelser

som lokker os væk fra dig og ind i mørket,

så tal til os om din søns kærlighed til os.

Lad ordene slutte sig om os

så vi hører åndens varme susen i dem.

Fortæl os igen, at vi er dine børn,

og at du har døbt os til frihed.

Send os ud i verden

så vi kan fortælle sandheden om dig,

Fader, Søn og Helligånd,

livets Herre. AMEN

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (8,28-36)

Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; - men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham:

»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«  

De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«  

Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt.  Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. AMEN

Prædiken: Når ordet befrier

”Det var maj og et usædvanligt pragtfuldt forårsvejr. Vi sad som sædvanligt omkring radioen for at høre udsendelsen fra London.

Det var en oplevelse, som ord ikke kan beskrive. I min otteårige sjæl var al ondskab nu forsvundet, Paradis på jord. Det var euforisk ud over alle grænser…”

Sådan lyder en personlig beretning fra befrielsesdagen i 1945…

Der er noget næsten magisk ved de ord, som lød i radioen den 4. maj 1945. Så konkrete og så forløsende på samme tid er ordene om, at de tyske tropper har overgivet sig…

Befrielsesbudskabet fik i løbet af få minutter det meste af den ganske befolkning til at samles på gader i spontan jubel og glæde.

Siden da har vi markeret begivenheden ved at sætte lys i vinduerne – fejret friheden og mindes dem, der døde i kampen for freden og for friheden

Vi bliver mindet om, at frihed kostede og koster noget…

Befrielsen er en fortælling om håb - et håb, der glimter i vores fælles historie. Fortællingen om befrielsen som afslutningen på en mørk besættelsestid kan give os alle mod og håb i svære tider, når mørket igen og igen trænger sig på…

Befrielse handler nemlig om at sejre over mørket - det, der indskrænker og indsnævrer vores livsmuligheder og livsudfoldelse. Det er ikke kun autoritære ledere eller andres magt over os, der truer vores frihed og vores livsudfoldelse…

Vi bliver også fanget i ufrihed af vores egne selvkredsende tanker og bekymringer, andres eller vores egne præstationskrav…

Kravene om hele tiden at yde og gøre alting hurtigere og mere perfekt. Vi kan med disse selvkredsende tanker blive fanget - eller ligefrem kvalt i - ufrihedens tyranni! 

I dagens tekst siger Jesus…

”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie”…

Når ordene om befrielsen d. 4. maj forløser, så det meste af den ganske befolkning samles på gader i spontan jubel og glæde, hvilken forløsning og befrielse magter så ikke Guds ord…

Hvis I bliver i mit ord… Jesus er selv Guds ord. I indledningen til Johannesevangeliet får vi at vide, at ordet var i begyndelsen og ordet var Gud – og alt blev til ved ham…

At blive i det ord – er at være bundet til den magt, der skabte verden og det gør os frie…

I bønnen til i dag lød det: 

Du skabte os til at leve i en have, hvor vi kan vokse og ånde frit, og ikke i et fængsel, hvor der hverken er lys eller luft…

Friheden er helt fra begyndelsen et livsfundament for menneskelivet. Kun i frihed kan vi vokse og folde os ud som mennesker. Friheden er, at vi er bundet til den Gud, der skabte verden og som gang på gang gør alting nyt, så vi ser vores liv og vores verden i et nyt lys…

Men som I ved, så når beretningerne om Guds gode skabelse næsten ikke til ende, før end mennesket ledes i fristelse. Vi har det med at lade os friste af ufriheden og blive fanget ind af den.

Det er ikke kun i forhold til autoritære ledere eller andres magt over os, men vi bliver også fanget i ufrihed af vores egne selvkredsende tanker og bekymringer i en sådan grad, at det truer vores frihed og vores livsudfoldelse

I ufriheden dør vi langsomt - bliver fanget – eller ligefrem kvalt – i ufrihedens tyranni…

”Hvis I bliver i mit ord…” siger Jesus i dagens tekst. Jesus er selv Guds ord. Det ord, der var i begyndelsen. Ordet var Gud – og alt blev til ved ham….

Det var det ord, der tog bolig i blandt os, da Gud blev menneske…

”For således elskede Gud verden…”

At blive i det ord – er at være bundet til den magt, der elskede verden så meget, at han lod sin søn nagle til korset for at udfri os – befri os - fra mørket og for at gøre alting nyt påskemorgen.

At kende sandheden om Guds kærlighed sætter os fri og giver os frimodighed til at kaste os ud i og ind i livet

– et liv, hvor der fortsat skal kæmpes mod ufrihed, når mørket igen og igen trænger sig på…

Når ordene om befrielsen d. 4. maj forløser, så det meste af den ganske befolkning samles på gader i spontan jubel og glæde, hvilken forløsning og befrielse magter så ikke det ord, der er den magt, der skabte og elskede verden – og som er fra evighed og til evighed. AMEN.