1.Mosebog 1,27-31

Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28  Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« v29  Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. v30  Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. v31  Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Matthæus 15,21-28

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. v22  Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« v23  Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« v24  Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« v25  Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« v26  Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« v27  Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« v28  Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Kære Konfirmander!

”Hvilken dag er det i dag?” spurgte Peter Plys Grisling. ”det er i dag” svarede Grisling. ”Min yndlings dag” sagde Peter Plys.

Spørger jeg jer om hvilken dag det er i dag, er der vist ingen tvivl om hvad I vil svare: Det er vores konfirmationsdag! Og måske også én af de dage i jeres liv I vil kalde for en yndlings dag.

I har som konfirmander glædet jer og forberedt jer til i dag med jeres familier. Mange af dem sidder her i dag for at være sammen med jer, og glæder sig sammen jer i denne højtidelige stund.

Smile til jer gør de, og en lille tårer triller måske også ned af kinderne, som fortæller om vemodigheden ved at se at I er blevet så store. For ikke længe siden var i små børn der legede og havde brug for mor og far på en anden måde end I har nu.

For I er som konfirmander en fortælling om, at I er på vej til at blive voksne. Eller i hvert fald unge mennesker på en anden måde. Det er ikke sådan at I fra på mandag skal påtage jer et voksent menneskes ansvar og at jeres liv bliver lavet fuldstændig om.

En god dag i dag. Ligeså god som Gud på den sjette dag sagde: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Her er tale om god på en anden måde end når vi siger at en film, en bog er god eller en kage smager godt. For det er jo ikke alle film, bøger og kager der er gode. Alle er i hvert fald ikke lige gode.

Men livet er godt! Livet er skabt godt. Livet kan bestemt også gøre ondt, og det er ondt. Sygdomme og ulykker kan pludselig ændre vore liv og vi føler vi har svært ved at leve og få livet til at hænge sammen. Men livet er stadig skabt godt, selvom det onde findes.

Det er jo hvad beretningen om livets skabelse vil fortælle os. Vi lyttede til et lille stykke af denne fortælling før.

  Konfirmander og gæster – vi lever hver dag ud af denne gamle mytes fortælling om Gud en gang skabte livet som godt. En fortælling som lever dybt i os uden at vi går rundt og tænker over det. Det er netop en myte som vil fortælle om hvordan livet er – og ikke noget om hvordan vi mener det er eller oplever det. For selvfølgelig falder livet fra hinanden, og vi oplever at det kan være svært at se glæden og det gode, og holde modet oppe.

Men den gamle fortælling om Guds skabelse siger efter hver dag: Gud så at det var godt! Livet er godt fra begyndelsen selvom vi godt ved at livet både er fuld af modgang, ondskab og grusomhed. Livet er godt før det er alt muligt andet. Dagen i dag er fin bekræftelse på at det er sådan det forholder sig.

Da jeg i begyndelsen af konfirmandundervisningen i september måned sidste år bad jer tage en ting med som betød noget i forhold til tro, kunne jeg mærke på jer, at når vi taler om tro er vi inde ved noget vigtigt. Ved livets kerne.

Tro er et vigtig ord i kirken. I bekræfter i dag jeres tro. Den tro I blev døbt i. Den tillid Gud viste jer og som I i dag bekræfter igen ved jeres konfirmation. Hvad er tro? Tro er tillid. Tro er håb. Tro er mod. Tro er overgivelse. Tro er åbenhed. Tro er tryghed. Og så ved vi godt i vores tid skaber religion og tro kaos og bliver kritiseret og viser sig fra mange dårlige sider. Derfor vil nogen sige om tro: Tro er flugt. Tro er fejhed. Tro er blind overbevisning. Tro er hykleri. Tro er fordomme. Tro gør ondt.

Jeg tænker at tro, er noget vi alle gør, og det kan netop ikke videnskabeligt bevises. For kunne det bevises, ville tro være noget vi mennesker har magten over.

Tænk på kvinden vi hørte om før, der møder Jesus og klager sin nød til ham. Både Jesus og kvinden er ikke på hjemmebane, men i det fremmede. Det er utrygt at være det fremmede, og det udfordrer troen, om den nu kan bære os. Kvinden har oven i købet en syg datter hjemme. Vi ved at sygdom, særligt syge børn, kan udfordre vores tro og håb. Det handler om livsmod. Tro giver mod på livet. Kvinden er trods sin situation fuld af tro, som giver det livsmod hun viser ved at udfordre Jesus og svare på hans afvisende spørgsmål.

Livsmodet som er båret af tro viser sig jo først når det bliver udfordret eller vi mister det helt.

I dag falder det let for os at tro. Der er en masse positivt at se hen til, som giver os tro. Man kan leve på og få tro af en god fest! I konfirmander sidder her i kirken, ser glade ud, spændte på hvad hele denne dag vil møde jer med. I er fuld af tro på livet, når I tænker på alt hvad denne dag vil møde jer med. Familie og gæster har det på samme måde. Dagen er med til at bekræfte os i, at livet er godt, og at der er noget at tro på. Ja, der findes ikke noget mere glædeligt og livsbekræftende som konfirmationer. En dag til bekræftelse af alt det gode livet rummer, og vi ikke behøver at lede efter noget at tro på. Det sker lige nu og her!

Vi sang om det mirakel livet er i én af vores smukkeste morgensalmer: Se, nu stiger solen af havets skød,//luft og bølger blusser i brand og glød, hvilken salig jubel….

Solens kraft og lyset som varmer livet og os, skaber tro og glæde i mennesker. Vi skal ikke give livet værdi, det har det allerede. Det falder os nemt at tro i dag, for dagen i dag med al hvad den vil fylde jer med er en kilde til tro på livet og mennesker.

Det er bestemt ikke alle dage vi har det på den måde. Det med tro går ikke altid af sig selv, som om det var den nemmeste sag i verden. Tro er også noget der har været centralt for det vi har haft sammen. Ordet er jævnligt dukket op.

Svaret på solen der stiger af havet er jubel. Vi får lyst til at synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham, at morgnen mig end er sød,//at mig dagen fryder, trods synd og død Det har I helt sikker haft rigtig meget lyst til i dag. Men I gør det jo hver dag, ligesom solen stiger op af havets skød hver morgen. Hvad det handler om her har også noget med tro at gøre. At der er noget stå op til. Dagen er god på forhånd før vi tager fat på den. Fordi livet er skabt godt. Det må vi tro!

Nogle dage kan det være sværere end andre at tro på det gode. Vi kan have som de to vagabonder Storm P fortæller om. De ligger på græsset en tidlig morgen og har ikke travlt og kigger på solopgangen. Den ene siger: ”Nu står solen op”. Og den anden svarer: ”At den gider”.

Kvinden med den syge datter var fuld af tro, og det anerkendte Jesus hende for. Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil. Hvad var det egentlig hun troede? Hun levede som vi alle gør det ud fra den forudsætning, at livet er livet værd. Det kan ikke bevises, hvad det nærmere går ud på. Det kan bevises, at vi ikke kan undvære det livsmod som springer ud af den overbevisning, at livet er livet værd. Det forbliver gådefuldt at det er sådan. Ligeså gådefuldt som det løfte I modtag i jeres dåb. Det løfte som I i dag selv bekræfter og får at vide, at det stadig står ved magt.

Den almægtige Gud… som i dåben har gjort dig til sit barn, han styrke dig i din tro…. lyder det om lidt i konfirmationsvelsignelsen til hver enkelt af jer. I dåben blev du Guds barn, og det er du stadig, og det skal du selvfølgelig tro på. For der er en, der tror på dig! Du har arvet Guds rige, hvor der er rigeligt med kærlighed, varme og omsorg til hver enkelt af jer. Det skal ikke bevises, for det kan ikke bevises, det kan kun tros. Det er det som skal bære din tro gennem hverdagen og livet, så du kan klare at leve i alt det skønne som er til i livet. Og leve i alle de modsigelser og alt det meningsløse som livet rummer.

I dag er én af de dage, hvor det med tro går helt af sig selv. Der sker så meget godt i dag, mange mennesker kigger på jer, mange øjne ser på jer og ord møder jer med tillid. Dagen i dag er fuld af tro på jer. En dag til minde og til at leve på.

Tak for mange gode samtaler sammen med jer og rigtig god konfirmation.