Jesus sagde: »Når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.« Matthæusevangeliet 6,5-13

Hvor sjældent mennesket har magt til at afstå magt, - ordene er den svenske digter Gunnar Ekelöfs. På årets første dag er de værd at lægge sig på sinde. Magt har vi ikke til at ændre hvad der skete i 2023, og her i det nye år kan det være en påmindelse om at vi ikke skal være i kontrol med alt. Magt til at afstå magt, kunne være at bevæge sig ind i et rum, hvor jeg lærer mig selv at acceptere den erfaring at jeg ikke er verdens centrum. Det begynder at ligne en bøn!

Afstå magt, det er al bøns begyndelse, erkendelsen af at i min bøn opgiver jeg at have magt over livet. I bønnen giver jeg mig ind under en andens magt og beskyttelse. I bønnen erfarer vi at der er en magt i den afmagt vi føler.

Den magt i afmagten skriver den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer om i den salme han skrev i sin celle i december 1944.  - Vi skal synge den om lidt.

Bonhoeffer var aktiv i modstanden mod Hitler og hans nazistiske grusomheder. Han skrev sin salme tæt på årsskiftet til 1945 mens han sad i en celle i Berlin. Salmen er en del af et brev til hans forlovede Marie, og på det tidspunkt var B. klar over at han nok ikke slap levende ud af sit fængsel. Han skriver om onde dage som tynger og som endnu vil plage hjertet.

Salmen er et stærkt udsagn om håb. Et realistisk håb som ikke svæver væk i drømme og lader som om det onde ikke findes. Det trak ud med nazisternes dom over B. De turde ikke slå ham ihjel fordi han for mange mennesker var et lys i en mørk tid.

Han blev henrettet den 9. april 1945.

Bonhoeffer ved at hans liv er usikkert, og alt er kaos i krigens sidste måneder i Tyskland. Men i salmen taler han om de gode magter som passer på os Af gode magter er vi trofast skærmet og finder trøst og styrke, hvor vi går, således er vi sammen disse dage, og sammen møder vi det nye år.

Salmen er ikke skrevet som en bøn, men alligevel rummer den nogle af de temaer som indgår i bøn. Der er råbet til Gud om at give os ro og frelse – åh herre, giv til vore skræmter hjerter den frelse, der kan læge vore sår. Der er taknemmeligheden over hvad vi for givet – vi vil mindes, hvad du før har givet, og hele vores liv til hører dig. Og der er selvfølgelig håbet som er en væsentlig del af bønnen – af gode magter underfuldt beskærmet kan vi nu vente trygt, hvad der vil ske.

Salmen er et stærkt udtryk for håb, og håbet hører naturligt til på årets sidste dag, hvor vi afslutter det gamle år, og vender os mod det nye år. Og sådan slutter Bonhoeffer sin salme Gud er med os i aften og i morgen, og hver ny dag vil vi få det at se.

Vores situation er ikke Bonhoeffers, men der er mennesker i verden som ikke ved om der en dag i morgen.  Bonhoeffers ord taler direkte til dem. Vi har alle brug for de gode magter både himmelske og jordiske, der passer på os. At der er noget at hente trøst og styrke fra, som skærmer os og indgyder os håb og mod på det nye år som ligger foran os.

I gammel tid talte man om at lægge sit liv i Guds hånd. Bonhoeffers salme er netop et udtryk for at han i den svære situation og andre på den tid stod i lægger deres liv i Guds hånd. Gud der ikke er underlagt tidens gang, men som det netop siges af mennesket i salme 90 ( som jeg læste før) henvendt til Gud du har været vores tilflugtssted i slægtled efter slægtled. Før bjergene blev født, før jorden og verden blev til, var du til, og er du til for evigt.

Hvad er bedre på årets første dag, hvor vi ikke ved meget om hvad som kommer, men erindrer tiden som gik, at være her i dette hus.  Vi kommer fra tiden som er gået. Tiden som har formet det sidste år og os. Sikkert på godt og ondt. Der er ting vi husker tydeligt, som vi mindes med glæde og taknemmelighed, og der er sikkert også hændelser vi gerne vil glemme eller tab som er fuld af sorg og savn.  

En bøn på årets første dag er på sin plads. I bønnen rækker vi bagud og ser frem mod tiden som ligger foran os. Fader Vor er det tilflugtssted vi træder ind i på årets første dag. Denne gamle bøn som har fulgt os i årtusinder og som vi trygt har kunne bede fordi vi føler den dækker det væsentlige.

Jesus giver os tryghed før vi skal bede ved at henlede vores opmærksomhed på hvad det er denne bøn vil: ”jeres Far ved, hvad I har brug for”. Og hvad har vi brug for er livsfornødenheder, barmhjertighed, beskyttelse, dagligt brød, tilgivelse; vi har brug for at blive styret uden om de prøvelser som vi ikke er stærke nok til at bære. 

Som en mor og far kender sine børn bedre end de kender sig selv, og på forhånd kan formulere deres bekymringer og behov, sådan giver faderen os et sted at være. Den er ikke svar på noget vi beder om, men er udtryk for Guds omsorg og kærlighed allerede før vi ved hvad vi skal bede om, og uden at vide hvordan vi kan bede.

Bønnen er ikke vores præstation, i det hele taget handler bøn slet ikke om at vi skal gøre noget. Bønnen beder os om at lukke vor dør, og gå derind hvor verden ikke skal have lov til at bestemme over mig. Hvor jeg tværtimod opdager, at bønnen ikke begynder med mig, men med den jeg beder til. Bønnens ord er svar til den, der allerførst har fremkaldt bønnen.

Derinde bag den lukkede dør kan det være jeg kommer til at lære mig selv at kende på en anden måde. Bønnen forandrer ikke Gud, men den som beder, fordi Gud før vi beder ved hvad vi har brug for.

Hvis Gud ved hvad vi vil sige, er der så grund til at bede? Sådan har mennesker mange gange spurgt sig selv fra tid til anden. Den store oldkirkelige teolog Origines som døde i år 254 som følge af de store kristendomsforfølgelser som fandt sted på den tid. Origines har givet et rigtig godt svar på spørgsmålet om hvorfor bøn nytter: Gud ved selvfølgelig, hvad vi vil sige og gøre, men Gud har besluttet at han vil udføre sine mål gennem de vi beslutter at sige og gøre. Så, hvis det er Guds vilje at bevirke en helbredelse eller forsoning, en forandring til det bedre i verden, har han valgt at din bøn skal være en del af det som skal gøre det muligt. Og Origines slutter med disse ord: så du må hellere se at komme i gang, for din bøn er en del Guds overordnede mål for den situation han arbejder for.

Jeg beder altså ikke ud i den totale tomhed. Jeg taler mine personlige ord ind i en forudgående kærlighed. Denne kærlighed giver mig ikke svar på noget, men fortæller mig at Gud har omsorg for mig før jeg begynder at bede.

Fadervor åbner døren ind til et stort rum af undren og taknemmelighed. I denne fællesbøn møder jeg en magt og kærlighed, som er større end mig selv. Det er måske det væsentligste ved al bøn, at vi viser at der er noget der større end os selv.

Vi lever nu på den første dag i et nyt år. Vi kigger ud på det hav af dage som ligger foran os. Vi ved ikke, hvad det nye år skal bringe os. Det er nok også bedst ikke at vide det, for hvem skal vi bringe den viden til. Så vi må overlade alt det vi ikke forstår og kender til i Guds hånd og trøste os ved, at Gud er vores tilflugtssted. Hvad året skal møde os med, eller hvad vi skal møde i det nye år, det er os endnu ukendt; men det er ikke vor Gud og Fader ukendt. Tværtimod er det alt sammen i hans hånd.

Men på denne årets første dag rækker Gud os Fadervor, så vi er godt rustet til at imødegå det nye år og alt, hvad vi skal møde af sorg og glæde, medgang og modgang, liv og død. Af gode magter er vi trofast skærmet – Gud er med os i aften og i morgen, og hver ny dag vil vi få det at se. Amen