Så kom Jakob og Johannes’ mor hen til Jesus med sine to sønner. Hun faldt på knæ for ham og ville bede ham om noget. ²¹»Hvad vil du?« spurgte han hende, og hun svarede: »Lov mig, at du giver mine sønner de to vigtigste pladser i regeringen, når du bliver konge.« ²²»I ved ikke, hvad I beder om,« svarede Jesus. »Er I parat til at dø for sagen ligesom mig?« »Ja, det er vi,« svarede de. ²³Han svarede: »Det kommer I også til, men det er ikke mig, der bestemmer, hvem der skal have de vigtigste pladser. Det er min far, der afgør det.«

²⁴Da de ti andre disciple hørte det, blev de rasende på de to brødre. ²⁵Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: »I ved, hvordan dem, der leder et land, hersker og bestemmer over deres folk, og hvordan de store bruger deres magt. ²⁶Sådan skal det ikke være hos jer. Den, der vil være stor, skal være de andres tjener, ²⁷og den, der vil være leder, skal være slave for de andre. ²⁸På samme måde er jeg, Menneskesønnen, ikke kommet, for at andre skal tjene mig, men for selv at være tjener. Med mit liv skal jeg købe mange mennesker fri.« Matthæus 20,20-28

Bekymringen for vores børn kender vi sikkert alle til. Og har vi ikke børn, så kender vi helt sikkert til bekymringen for noget andet. Bekymring handler om omsorg, men kan også være menneskets ønske om kontrol.  

Denne mor og hendes 2 sønner som vi lige har hørt om, fortæller os ikke kun om en mors ønsker og omsorg for sine børn, det fortæller også om menneskets behov for at være i kontrol. Hun vil gerne have styr på tingene.

Hun curler sine børn lang tid før det ord blev kendt i offentligheden, hvor vi i slutningen af 90’erne begyndte at tale om curling-børn og hurtigt derefter om curling-forældre.

Denne mor har et ønske om være i kontrol med hvad der skal ske med hendes drenge. Hun vil gerne i tidens religiøse sprog sikre sine børn en plads i Guds rige og gerne ved siden af Jesus når han en gang installerer sig i himlen.

Hvorfor vil vi gerne have kontrol? Det er også det Jesus spørger, når han undrende siger til hende og sønnerne ”I ved ikke, hvad I beder om”. Den som gerne vil have kontrol med ting i sit liv har den forestilling at jeg selv han styre livet og hvad det skal blive til. Kontrol fortæller også sin egen historie, om et usikkert menneske der vil sikre sig for fremtiden. Det fortæller os om en tid der kan være præget af meget usikkerhed og frygt, og deraf opstår et helt naturligt ønske om at være i kontrol med hvordan tingene udvikler sig.

Men når vi betragter livet og vores behov for at finde mening med livet, og have kontrol, så kommer døden og efterlader os med et tomrum og et stort savn. Dødens realitet gør vores ønske om kontrol til skamme. Det beskriver den islandske forfatter Jon Kalman Stefannson meget smukt når han i indledningen til sin bog Fisk, har ingen fødder skriver: Vi har så meget: Gud, bønner, musik, teknologi, videnskab; hver dag sine opdagelser, bedre mobiltelefoner, kraftigere teleskoper, men så er der en som dør, og du har ikke længere noget, famler efter Gud, griber om skuffelsen, griber om hans kaffekop, om hårbørsten med hendes hår, gemmer det som en trøst, som noget magisk, som en tåre, som noget der aldrig kommer igen.

Med teknologi og videnskab har mennesket altid forsøgte at kontrollere verden, og på den måde gøre det nemmere og mere behageligt at leve livet. Døden kommer og vi mister kontrollen, og er det som tysser på os, tager blyanten fra os midt i en sætning, slukker for computeren, får solen til at forsvinde siger Jon Kalman S.

Kontrollen kan i nogle tilfælde helt tage magten fra mennesker, fordi er vi så optaget af at sikre os for fremtiden, at vi helt glemmer at leve.

Jesus siger til moren, at hendes ønske for sine sønner ligger ud over hvad han har kontrol over. For kontrol er jo båret af den magiske tanke, at der er en magt som kan redde mig fra det jeg frygter. Eller bringe mig derhen hvor jeg gerne vil.

Svaret Jesus giver har to sider. Først siger han selvfølgelig forventeligt, at Gud alene har magten til at give pladser i hans rige. Her har vi intet at gøre. Det andet svar Jesus giver kvinden, sender hende tilbage til livet med en opgave. Det er når Jesus siger til hende og resten af discipelkredsen: den, der vil være stor, skal være de andres tjener. Kontrol og magt skal ikke være det der trives blandt disciplene er det han siger til dem.  

Vi må opholde os lidt længere med vores ønske om kontrol. For kan det nu være sandt og en forsvarlig måde at leve livet på. Vi står netop nu i en alvorlig og verdensomspændende krise. Vi taler ikke om andet for tiden, om hvordan det skal gå denne vinter med stigende priser på el, varme og alle almindelige forbrugsvarer. Vi er mange der er oprigtigt bekymret for hvordan vi kommer gennem efteråret og vinteren. Politikere verden over forsøger at få kontrol med situationen, men det er en meget svær opgave, at få styr på noget der ikke lader sig sådan styre.

Vi kan vel godt sige at vores politikere har mistet kontrollen og forsøger at generobre den, men det lader sig ikke umiddelbart løse. Det er ikke enkelt personer med magt, der med deres beslutninger kan løse denne konflikt.Vi er alle på en måde sat ud af den normale kontrol vi har med tingene.

Om der findes en hjælp i Jesu ord om at vi skal være tjenere for hinanden, kan være svært at sige noget om. Tanken eller befalingen som det jo er, er smuk, at vi skal slippe vores egen kontrol og ønske om magt. I denne situation vi står i lige nu er det vigtigt, at vi erkender at vi er ude af kontrol med hvordan det skal gå, men samtidig må vi ikke opgive håbet om at finde en vej frem.

Det kan ikke ved at vi hver især i vores egen verden og hverdag forsøger at få kontrol. Det kræver at vi vender os mod hinanden, og ser det som en opgave at være fælles om at finde vej i den situation vi er havnet i.

Men hos jer skal det ikke være som i verden, siger Jesus. Her er det ikke magt, ære og kontrol, men kærligheden, som tæller. Hvor magten og æren sigter mod mig selv, sigter kærligheden mod noget uden for mig selv. Kærligheden vender sig ud mod de andre og mod Gud. Ved at vende os mod Gud finder vi vort livs fundament. Gud er i sit skaberværk, og hans ånd viser sig i vores daglige virke.

Når Paulus i dagens episteltekst taler om, hvad der for ham er det mest grundlæggende, er det i ordene: Jeg blev tilgivet, …….¹⁴og Guds velsignelse fyldte mig med tro og kærlighed ud over alle grænser på grund af Jesus Kristus.” ”Ud over alle grænser” – det er hvad vi har brug for, og ikke at vi hver især kæmper for at få kontrol, og få de bedste pladser. Vi er som Jesus selv siger, bundet til hinanden med tætte bånd, fordi vi lever de samme liv, har de samme og håb til fremtiden, og kender alle til bekymringen for hvordan det skal gå.

Vi får del i Jesus selv, når han siger at han med sit liv vil købe mennesker fri. Han har vist os hvad tjeneste handler om. Det viser sig navnlig ved altergangen, der hvor vi deltager i det bord, hvor han giver os delagtighed med sig selv.

Egentlig er altergangen netop udtryk for det at vi får del i Kristus, at vi deltager i det måltid, som også Jesu egne disciple deltog i og hvor han er nærværende.

Og ved alterbordet om noget sted er vi alle med på samme vilkår. Her sættes ikke særlige pladser frem for høj og lav, for alle er vi indbudt. Amen.