Dette hellige evangelium til 3. søndag efter påske skriver evangelisten Johannes (14,1-11) 

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig!  I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?  Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.  Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«  Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«  Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.  Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

 Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«  Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?  Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.  Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne

PRÆDIKEN 

I den uge, der lige er gået, faldt jeg tilfældigt over den oplysning, at IKEA-kataloget er oversat til 33 sprog og har et oplagstal, der overstiger Bibelens.

Samtidig kunne jeg også læse, at IKEA på et tidspunkt på deres hjemmeside har stillet spørgsmålet – nærmest som et slogan:

Hvad gør et hjem til et hjem?

Det er i grunden et godt spørgsmål, tænkte jeg…

Hjem, hjemme, hjemmere, hjemmest. Jeg kender ikke andre end Benny Andersen, der kan gradbøje hjem.

Der er noget mageløst over ordet hjem. Uanset om vi har gode eller dårlige erfaringer med det. Uanset om vi er mennesker på flugt, der søger et sted at bo eller vi har fine steder at bo, men har svært ved at finde os hjemme, så er der noget mageløst over hjem.   

Hjem er mere end bare et sted eller en bolig. Vi kan købe en bolig, men vi kan ikke købe et hjem. Hjem er måske først og fremmest en følelse. Vi kan føle os hjemme andre steder end der, hvor vi bor, og vi kan bo et sted, hvor vi ikke føler os hjemme.

Vi kan være fulde af hjemve i vores egen stue

Vi kan føle os hjemme i forbifarten på den anden side af jorden…

Alle har brug for et hjemsted – et sted, hvor vi bare kan være…

Måske er der en sammenhæng mellem at være til og have hjemme. Det kan godt være, at vi har en adresse, men hvis vi ikke kan finde ro og være os selv der, så kan vi føle os hjemløse i vores eget hjem.

Vi kan også føle os hjemløse, hvis vi har mistet noget væsentligt i vores liv: betydningsfulde ejendele, væsentlige dele af vores historie eller et menneske, som vi elsker. At miste er forbundet med sorg, og sorg er hjemløs kærlighed.

Disciplene må være ramt af en slags hjemløshed, når Jesus tager afsked med dem – sådan som vi hører om det i johannesevangeliet i dag.

I kirkeåret befinder vi os i tiden lige efter påske, men i dagens tekst er vi lige før påske: Før Judas forrådelse, før Peters fornægtelse og før Jesu korsfæstelse og død…

Jesus forsøger at trøste disciplene og give dem vished om, at de ikke skal være bange. Afskeden efterlader disciplene alene på perronen, kunne vi sige: fortvivlende, spørgende, undrende – ensomme og med en længsel efter det fællesskab, de havde - længslen efter et tabt paradis, som engang var, men som de ikke længere kan finde vejen tilbage til.

”Hvor går du hen”, spørger Thomas

Det er genkendeligt at døden sætter en truende grænse i vores liv. Gud kan opleves fraværende eller skjult for vores øje og efterlade os med en følelse af forladthed og hjemløshed. Når vi mister noget væsentligt i vores liv, så kan vi opleve en stærk længsel efter igen at kunne føle os hjemme i vores liv.

En hjemlængsel der kan opleves som:

En murren i maven

der ikke kan mættes

et hul i hjertet

der ikke kan heles

en plet for øjet

der ikke kan fjernes

en rysten på hånden

der ikke kan standses

en vinter i sindet

der ikke kan varmes

Det kan være en livskamp at finde sig hjemme. Men jeg tænker, at det må være meningen, at vi skal føle os hjemme hos Gud. Der er så mange fortællinger i Bibelen, som beskriver Gud som en gæstfri vært eller som en far, der med åbne arme løber den søn i møde, der har svært ved at være til og føle sig hjemme i sit liv. Gud beskrives som rummelig og omsorgsfuld. Hos ham har vi som børn af huset lov til at komme og føle os hjemme.

Vi kan godt blive hjemmeblinde og forundringsdøve i forhold til Gud. Der er så meget omkring os, der forstyrrer os og afleder vores opmærksomhed. Men evangeliet til i dag minder os om, at vi kan føle os hjemme hos Gud.

I min faders hus er der mange boliger, siger Jesus til disciplene.

Han stiller et leverum til rådighed for os. Det er ikke kun noget fremtidigt, der skal komme engang. Det er et rum at være hjemme i allerede nu, så vi kan være, hvor han er.

Vi kan opleve gudsnærværet i kirken. Kirken er det sted, hvor det himmelske og jordiske mødes. Fællesskabet med Jesus er ikke midlertidigt, men evigt. Der er ingen, der kan bryde den relation. Ingen heller ikke døden kan bryde det nærvær og fællesskab. Det er et hjemsted allerede nu - et sted, hvor vi bare kan være

Guds gæstehus på jorden, hvor vi kan komme hjem hver søndag. Vi kan spise os mæt i brød og drikke vin. Vi kan høre hans ord om kærlighed og få tilgivelse, mod og håb – frimodighed til at leve.  

’Jeg er’, siger Jesus til disciplen…

 Jeg er vejen og sandheden og livet

Så er Gud ikke længere skjult for vores øje, men synlig i ansigtstrækkene på det menneske, der forener det himmelske og jordiske.

Så er han nærværende i det liv vi lever og går vejen sammen med os – også når vi vandrer rundt ude i livets afkroge og kringelkroge, og vi ikke kan finde hjem…

At forstå det med tanken kan vi ikke, vi må tro det. Tro at vejen hjem er os givet, og vi ikke skal opfinde den selv. Jesus er vejen – kærlighedens vej. Det er der, de møder ham, kvinderne, børnene, de syge og udstødte og får livet tilbage og finder sig hjemme…

Menneskelivet kan godt være fyldt med problemer og svær at føle sig hjemme i, men menneskelivet er først og fremmest en velsignelse, og noget vi kan glæde os over – noget vi skal tage imod som en gave og gøre os umage med at bebo…

Vi er sat ind i verden på et bestemt sted og i en bestemt sammenhæng. Vi er altid midt i noget, i gang med noget og forbundet med nogen. Det er ikke sikkert at vores hjem er smart eller perfekt, men vi må forene os med, at det er sådan det er. Finde ud af at leve med alt det skæve og vanvittig upraktiske. For det er sådan det ser ud – livet.

Det problemfri liv – findes kun IKEA-kataloget eller måske kun i bo-bedre-katalog…

Alle har brug for et hjemsted – et sted, hvor vi bare kan være…

Måske er der en sammenhæng mellem at være til og have hjemme.

Der er noget ved hjem, som er mageløst. Hjem er uden for tid og rum – det er bare – ligesom hjerterum eller som evighed. Hjem er der hvor tilgivelsen er. Hjem er der, hvor håbet gror og kærligheden bor…

Hjem, hjemme, hjemmere, hjemmest

Inden vi vader i land

Smiler du til mig som kun du kan smile

på en gang åbent og hjemmelighedsfuldt

hjemme er der hvor du er. AMEN