09/01/2026 0 Kommentarer
Toward the Sea - koncert for fløjte og guitar
Toward the Sea - koncert for fløjte og guitar

Toward the Sea – musik for fløjte og guitar
Der venter en musikalsk verdensrejse, hvor musik for fløjte og guitar fører dig fra Japan til Argentina, med stop i Italien og USA.
Ulla Miilmann (fløjte) og Frederik Munk Larsen (guitar) giver liv til et program, der spænder over kontinenter og kulturer gennem deres virtuose spil.
Koncerten åbner med det poetiske stykke Toward the Sea af den japanske komponist Tōru Takemitsu (1930-1996), og fortsætter med kompositioner af David Lieberman og Mario Castelnuovo-Tedesco og afsluttes med Astor Piazzollas kendte og elskede Histoire du Tango, som er en lidenskabelig rejse gennem tangoens historie.
Glæd dig til en koncert hvor samspillet mellem fløjte og guitar folder sig ud på allersmukkeste vis.
Ulla Miilmann er ansat i DR-symfoniorkestret og har en karriere som kammermusiker og solist. Ulla Miilmann har bl.a. modtaget Musikanmelderringens Kunstnerpris, Jakob Gades Æreslegat og som den første Peter Warmings Mindepris, som gives til en musiker fra DR Symfoniorkestret, der har bidraget særligt til orkestrets udvikling. I 2017 modtog hun Carl Nielsens store Hæderslegat. I 2024 indspillede hun Carl Nielsens fløjtekoncert med DR Symfoniorkestret på Deutsche Grammofon. Indspilningen blev hædret som bedste "Concerto Album" af BBC Music Magazine Awards
Guitaristen Frederik Munk Larsen har opnået stor anerkendelse for sine fortolkninger af musik fra renæssancen til vor tid. Han samarbejder med sangere som Peter Lodahl, Klara Ek og Ekaterina Bakanova og har været solist med orkestre som bl.a. Copenhagen Philharmonic, Aarhus Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester. Han er vinder af adskillige priser både som solist og kammermusiker ved internationale musikkonkurrencer. Siden 2024 Associate Prof. Ved Grieg Akademiet, Bergen.
Kommentarer