Sognerejsen til Lund og Vadstena 29. september til 2. oktober

Sognerejsen til Lund og Vadstena 29. september til 2. oktober

Sognerejsen til Lund og Vadstena 29. september til 2. oktober

29. september 2025 - 2. oktober 2025
Rejseholdet

Efterårets sognerejse går til Lund og Vadstena. På vejen til Lund, hvor vi har den første overnatning, skal vi besøge Dalby Helligkorskirke. I Lund besøger vi Domkirken og der bliver også tid til at se sig om i byen. De næste to overnatninger er i Motala ved Göta-kanalens munding, i kort afstand til Vadstena. 

Vi skal gå i sporene på Den hellige Birgitta. Vi besøger Alvastra klosterruin, hvor vi får en times rundvisning. Her boede Den hellige Birgitta sammen med sin mand gennem en periode, før hun grundlagde sit eget kloster. 

På Vadstena Klostermuseum og i Klosterkirken får vi en guidet rundvisning. Klosteret blev grundlagt i 1346, og Klosterets grundplan og indretning skyldes tegninger som Den hellige Birgitta lavede. 

På vejen hjem til Humlebæk igen kører vi gennem Småland til Glasriket. I dette område er der siden 1742 blevet produceret glas i forskellige glasbrug. Vi gør holdt et sted, hvor det også er muligt at købe glas med hjem.


Rejsen er i uge 40, fra mandag den 29. september, tidlig morgen til torsdag den 2. oktober 2025  aften. Rejsen fordrer, at man er godt gående.

Pris pr. person (i delt dobbeltværelse): 4.875, -
Enkeltværelse kan tilkøbes for: 1.450, -


Aftensmad og morgenmad er inkluderet alle dage.

Rejsen arrangeres af rejsebureauet Unitas i samarbejde med præsterne.

Mere information om turen og om tilmelding på vores hjemmeside.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed