02/05/2025 0 Kommentarer
Sangaften med Vokalerne
Sangaften med Vokalerne

Vokalerne, som er en vokalgruppe på 5 sangere, vil indtage Torpen Kapel med fællessange og med Vokalernes egne korsatser.
Vokalernes sangere vil motivere diverse skønne højskolesange, som vi synger sammen med klaverakkompagnement. Indimellem fællessangene, som også vil inkludere nogle af de nye sange i Højskolesangbogen, vil Vokalerne synge sange fra deres blandede repertoire, der omhandler livet, døden og kærligheden.
Vokalerne er grundlagt af Rikke Forchhammer, hun leder gruppen og hun synger selv med. Tre af sangerne: Gert Uttenthal Jensen, Bent Laub Faaborg og Anemone Kiethon er fra Hillerød. Mette Dyhre Steinbrecher og Rikke bor i Espergærde og til den ugentlige øveaften mødes de i hendes hjem.
Rikke Forchhammer er tidligere musiklærer og forstander på Krogerup Højskole samt leder af vokalgruppen Baobab Sisters, der synger sydafrikanske sange.
Kommentarer