Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« Matthæusevangeliet 20,20-28

Det væsentlige er det Jesus siger til sine disciplene efter sin korte samtale med moderen: menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.

Lige til oplysning er menneskesønnen en måde Jesus taler om sig selv på. Han er menneske og søn på samme tid. Menneske som vi og søn af både af sin himmelske far og sin jordiske moder.

Løsesum er et ord vi en gang imellem hører når kidnappere forlanger løsesum for at frigive gidsler. Man betaler løsesum for at udfri nogen, der holdes fangen. Jesus taler om løsesum i forbindelse med sin død. En løsesum som fortæller at han giver sig selv til mennesker i sin død på korset. Det gør han på Guds vegne og derfor er løsesummen et svar fra Gud til os om at han ofrer sig selv for os.

Det der med at ofre sig selv får vi givet et billede på i kvinden, der kommer til Jesus og beder om at han vil sørge for at hendes to sønner kan få de bedste pladser i Guds rige.

Kontrasten til billedet af Jesu der giver sit liv som en løsesum for mange er klar. Moderen til de to sønner tager det for givet at ved at presse på kan hun opnå det hun ønsker.

På en måde er der ikke noget sige til at denne mor presser på for sine sønners skyld. Vi kender det godt som forældre. Der er mere i denne lille scene end en mors forsøg på at bruge sin magt til at få sine sønner på plads. Vi vil gerne hjælpe vores børn alt det vi kan, og sørge for at de finder den plads i livet som er god for dem.

For nogle år siden hørte man tit forskere og også forældre tale om curling-børn. Det er et meget sigende billede, hvor vi skal se forældre løbe foran deres børn mens de fejer alt det væk, som de skal forskånes for eller sørge for at de kommer derhen hvor de gerne vil. Drengenes mor handler som en curling-mor. Så langt kan vi have sympati for hendes ihærdige anstrengelser for at sikre sine to sønner. Hun bruger den magt hun har til at få det på plads som hun mener er godt for hendes børn.

I sit svar udfordrer Jesus når han siger: »Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener!«

Ja, verden er indrettet på en måde, så nogen har magt til at bestemme over andre. Det kan ikke være anderledes; men op igennem verdenshistorien og i dag er der utallige eksempler på, hvordan magt kan korrumpere magthavere, så de mister ydmygheden i forhold til opgaven og andre mennesker. »Sådan skal det ikke være blandt jer«, siger Jesus, og vi bliver udfordret til at overveje vores ageren. Hvordan bruger vi den magt, vi har fået?

Vi har magt over hinanden fordi vores liv med og mod hinanden består i, at den ene er udleveret den anden. Det betyder at vores indbyrdes forhold altid er magtforhold. Den ene har mere eller mindre af den andens liv i sin magt. Magten vil stadig sætte sig igennem i verden, den gør den hele tiden. Kig rundt i verden for øjeblikket hvor magtfulde personer, de fleste mænd, styrer verden med den magt de besidder til at sætte deres vilje igennem.

Magtens sprog er ensidigt i sit syn på andre mennesker og verden. Det taler om at blive større, om at skubbe andre væk, trykke ned, og tit sker det også skjult under dække at ville gøre noget godt.

Jesus taler også magtens sprog når han siger, at den der tjener, er stor. Det vil sige at tjene andre, betyder ikke, at man gør sig selv lille og selvudslettende.

Magtens mænd misbruger deres magt, fordi magt i deres sprog og verden, alene er til for deres egen skyld. Til at udbygge og befæste deres position, til at gøre dem rigere, for at holde folk nede, der truer deres position i samfundet.

Det er ikke hvad Gud vil fortælle os, i det liv han viser os i Jesus. Jesus siger vi skal tjene andre, og at vi er store, når vi gør det. At være stor i hans rige handler ikke om kontrol og magt, men om at afgive sin magt og dele livet sammen med den anden. Den der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener.

Vi er store, når vi er til for den anden. Når jeg tjener andre, anser jeg den anden for at være et formål i sig selv og ikke blot et middel for mig. Men jeg reducerer heller ikke mig selv til at være et middel for den anden.

Jesus spiller sig selv ind i samtalen om magt, når han taler om at han er kommet for at tjene mennesker ved at give sit liv som løsesum for mange. Jesus er forbilledet for hvordan vi skal tjene hinanden i kærlighed. Jesus gav sig selv til mennesker, uselvisk i sin kærlighed var han, tænkte på det andet menneske før han tænkte på sig selv. For han handlede det ikke om han skulle have noget ud af relationen. Paulus skriver smukt om Kristi kærlighed i Romerbrevet: for heller ikke Kristus tænkte på sig selv.

Jesus der hænger på korset bliver i den kristne religion symbolet på, at han tjente mennesket i kærlighed til han døde af det. Jesus på korset er derfor også blevet kristendommens varemærke, tegnet på, at Gud i Jesus, dør på korset, og viser mennesket at kærligheden opgiver sig selv for at være hos den anden.

Korset er det sted hvor Gud gør sig selv sårbar og dermed viser at han giver sig selv til mennesker. Vi har lige set blive tegnet over de to børn ved dåben. Tegnet over ansigtet og brystet, som fortæller at det er det hele menneske der er omfattet. Det fortæller at intet kan rive barnet ud af tilhørsforholdet til den kærlighed, som har taget det i sin magt.

Den kærlighed sætter os i tjeneste. Fordi kærlighed kun kan leve ved at blive levet ud i liv sammen med andre. Vi er også tjenere er det budskab Jesus vil række os i dag. Vi er ikke små ubetydelige tjenere overfor Gud.

Jesus viser os hvad vi skal. Vise ydmyghed og leve et liv i tjeneste. Vi skal ikke tænke på status, magt og karriere.

Ydmyghed er ikke at holde sig tilbage eller blive holdt nede. Ydmyghed er snarere en indstilling til, at alle har ret til at være her, og en erkendelse af, at jeg ikke har mere ret. Vi mærker den glæde det er, at være noget for andre. Det er når vi er sammen, at vi skaber liv. Amen