02/10/2026 0 Kommentarer
Humlebæk Kirke skal have ny sognegård
Humlebæk Kirke skal have ny sognegård
# Nyheder

Humlebæk Kirke skal have ny sognegård
Humlebæk Kirke skal have ny sognegård
Byens borgere har nok allerede bemærket, at der bygges og regeres på Humlebæk Strandvej 8. Det gør der, fordi Humlebæk Kirke skal have en ny sognegård. Det er allerede år siden, at kirken købte den gamle villa, med drømmen om at kirke og sognegård og præstebolig kunne komme til at ligge fysisk tættere. Og nu er drømmen i gang med at blive realiseret.
Sognegården kommer til at bestå af den oprindelige ejendom, som er bevaringsværdig, forbundet med en ny tilbygning. OS Arkitekter står bag tegningerne.

Netop nu er restaureringen af den gamle bygning i fuld gang, ligesom der er støbt fundament til den nye. Vi regner med at kunne tage Sognegården i brug i juni 2027, men som alle ved, kan der opstå uforudsete ting i byggerier.

At den nye sognegård kommer til at ligge så tæt på både kirken og præsteboligen og konfirmandstuen vil gøre det meget nemmere at kombinere aktiviteter, hvor vi skal være eller benytte flere steder. Fx sognedage, konfirmandarrangementer, familiegudstjenester, måltidsarrangementer. Ja, selv kirkekaffen efter gudstjenesten bliver nemmere at orkestrere i fremtiden.
Kommentarer