Højskoleforedrag med Bertel Haarder

Højskoleforedrag med Bertel Haarder

Højskoleforedrag med Bertel Haarder

Onsdag 3. februar 2027, kl. 17:00
Torpen Kapel, Nederste Torpenvej 3B, 3050 Humlebæk
Bertel Haarder
gratis

”Vi er historiske væsner, der fødes og dør med vores historie. Hvis vi kender historien, kan vi lettere frigøre os fra den og begynde et nyt kapitel”, sådan skriver Bertel Haarder i sin seneste bog Sjælespark.

Glæd dig til denne aften, hvor Bertel Haarder kommer på besøg og taler om kunst, kærlighed, fædrelandet, magt, demokrati, tro og evigheden, som er nogle af de temaer han tager fat på i den samling af tekster, som udgør hans Sjælespark.

Ånd og dannelse har stået helt centralt i Bertel Haarders liv og arbejde, og i bogen undersøger han de uhåndgribelige, men fundamentale aspekter af livet, som er fælles for mennesker gennem alle tider. Han trækker på de store fortællinger, personligheder og kunstværker, der rører mennesker og giver livet mening.

Bertel Haarder har været folketings- og Europa-parlamentsmedlem i mere end 40 år – heraf 22 år som minister for i alt ti ministerier. Han ser sig selv som højskolemand og folkeoplyser. Haarder har skrevet flere samfundskritiske bøger, og altså senest: Sjælespark - Om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed