Dette hellige evangelium til midfaste søndag skriver evangelisten Johannes 

Da folk opdagede, at hverken Jesus eller disciplene længere var der, gik de ombord i bådene og tog til Kapernaum for at lede efter ham. ²⁵Da de kom derover, fandt de ham og spurgte: »Hvornår er du kommet hertil, rabbi?« ²⁶»Hør her,« svarede Jesus. »I opsøger mig ikke, fordi I forstod de tegn, I så, men bare fordi I fik brød og blev mætte. ²⁷I skal ikke bruge kræfter på det brød, der forsvinder, men på det, der bliver ved at være der, og som fører til evigt liv. Det vil jeg, Menneskesønnen, give jer, for det har Gud udvalgt mig til.« ²⁸»Hvad vil Gud have, at vi skal gøre?« spurgte de. ²⁹»Gud vil have, at I skal tro på ham, som han har sendt,« svarede Jesus.

³⁰»Hvad er det, du gør, som skal få os til at tro på dig? Hvilket tegn giver du os?« spurgte de og fortsatte: ³¹»Vores forfædre fik manna i ørkenen. Det står der i Skrifterne: ›Han gav dem brød fra himlen at spise.‹« ³²»Nu skal I høre,« svarede Jesus. »Det var ikke Moses, der gav jer brød fra himlen, det gjorde min far. Og nu giver han jer det rigtige brød fra himlen. ³³Guds brød er nemlig det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« ³⁴»Så giv os altid det brød,« sagde de. ³⁵»Jeg er livets brød,« svarede Jesus. »Den, der kommer til mig, vil aldrig sulte, og den, der tror på mig, vil aldrig blive tørstig. AMEN

PRÆDIKEN 

Brød er basalt og universelt. Uanset alle særpræg på tværs af lande og grænser, så er vi fælles om det helt elementære, at kroppen behøver føde for at leve. Vi hørte fra Det Gamle Testamente, at Gud sørger for israelitterne på deres flugt gennem ørkenen: De vågner om morgenen og finder manna drysset ud over jorden, lige tilpas og lige så meget at ingen får for meget og ingen får for lidt.

Og med Grundtvigs ’Sov sødt barnlille’, som vi sang lige før, flytter mannaen ind i det helt almindelige menneskeliv – ja, helt ind i barneværelset:

Da drypper som duggen der manna på vuggen  til barnet på jord fra englenes bord, du finder med smil det i morgen; og klarøjet brat du siger godnat til tvivlen og frygten og sorgen.

Salmen understreger troen på, at Gud ikke glemmer os, men sørger for os og mætter os dagligt med brød fra himlen, så vi holdes fast på håbet om en fremtid med nye muligheder i morgen. 

Budskabet gælder os alle. Uanset om vi i dag er på flugt, ligesom Israelitterne var det eller vi sidder på børneværelset hos vores børn og frygter for, hvad det er for en fremtid, de har i vente…

Brødet er en kraftfuld og vigtig metafor både på tværs af lande og grænser og til alle tider. Frygten for ikke at have brød, frygten for ikke at have liv, frygten for ikke at have en fremtid kan være knugende.

Det var den for Israelitterne, da de var på flugt i ørkenen, det var den på Jesu tid, og det er den mange steder i verden i dag, og det er den for de mennesker, der er på flugt fra Ukraine. Hvorfor synker de ikke ned i fortvivlelse? Hvad holder dem overhovedet i live i Ukraines belejrede byer, hvor de savner brød og vand og alt muligt andet?

Det gør håbet om, at der er liv og en fremtid med nye muligheder i morgen. De Beder og håber og slider og kæmper. De kæmper for det, de tror og håber på. Håb er dagligt brød. Det, der giver liv og kræfter…  

Dagligt brød beder vi om, når vi beder fadervor: Giv os i dag vort daglige brød, og hvis vi spurgte Luther, hvad dagligt brød er, så vil han svare …

”Alt, hvad der er brug for til liv og legeme, som mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer og andet lignende… ”

Og han ville sige…

”Gud giver også uden vor bøn dagligt brød (også) til alle onde mennesker, men vi beder i denne bøn om, at han vil lade os forstå, hvad vort daglige brød er, tage imod det og takke ham for det”.

Dagligt brød er alt, hvad der er nødvendigt for livets opretholdelse og et værdigt menneskeliv. Det sammenfattes bedst i bønnen om dagligt brød. Brød og vand er menneskets mest fundamentale livsfornødenheder. Derfor er både vandet og brødet blevet metaforer for evigt liv…

Jeg er livets brød”, siger Jesus. Livets brød er det brød, der giver kræfter til livet og rækker ind i evigheden. Livets brød er det, vi deler, når vi holder nadver, og hvor det bliver tydeligt, at der bag det almindelige og basale, et brød og et måltid, kan gemme sig det mest bemærkelsesværdige: Det usynlige i det synlige, evigheden i det timelige - et fællesskab mellem Gud og mennesker

Det er i det daglige brød, vi finder det himmelske.

Livet her er evigt liv – se det, hvem der kan. 

Troen har sin egen se-evne, sin egen erkendelse.

At kunne se det himmelske brød i det daglige eller evigt liv i livet er jo at kunne se Gud i den almindelige tilværelse. Det er skjult for det blik, der kun ser det verdslige og materielle, men det ses og kendes af troens blik.

For at vi ikke skal tvivle og frygte. For at brødet og vinen skal være en levende forvandlende virkelighed for os og i os. For at det må gå os i blodet, så siges det til hver eneste af os: Spis det! Det er livets brød. Drik det! Det er frelsens vin. Smag og se – tro det, håb det og lev det.  

Der er krig i Europa. Det er en frygtelig sandhed, som vi er vidner til. Selvom alt ser fuldstændig håbløst ud, og vi tvivler og frygter, så er det der alligevel – håbet. Håbet er usynligt og tro er fast tillid til det, der ikke kan ses.

Alt er ikke håbløst. Det viser hjælpen til Ukraine, når polske mødre lader deres barnevogne stå på perronerne, så de ukrainske mødre, der flygter alene med deres børn, har noget at bære deres børn i. Hjælpen, der strømmer dem i møde, så de mærker, at de ikke er alene…

Der er krig i Europa. Og vi bærer det hele med os ind i kirken: Frygten, tvivlen og sorgen. Gudstjenesten skal ikke beskytte os mod virkeligheden. Den skal give os livets brød og holde os fast på, at Gud ikke glemmer os, men sørger for os og mætter os dagligt med brød fra himlen, så vi holdes fast på håbet om en fremtid med nye muligheder i morgen…

Giv os i dag vort daglige brød og lær os at dele det med andre…  

AMEN