02/07/2024 0 Kommentarer
Marianne blev fejret i stor stil
Marianne blev fejret i stor stil
# IKU Informations- og Kommunikationsudvalg
Marianne blev fejret i stor stil
Vores kordegn gennem 25 år blev fredag 3. september fejret i en proppet sognegård, hvor menighed, samarbejdspartnere, medarbejdere, præster, og menighedsråd stimlede sammen om jubilaren, de overdådige gaveborde og jordbærkagen.
Læs pressemeddelelsen i Uge-Nyt:
Kordegn i Humlebæk gennem 25 år
Marianne Joensen er en af dem, der kender flest mennesker i Humlebæk. Gennem 25 år som kordegn har hun fulgt rigtig mange af os fra dåb til konfirmation og videre op gennem livet. Den 3. september kan du lykønske hende med jubilæet, der fejres på Humlebæk Sognegård, Gammel Torpenvej 23A kl. 12-14.
Gennem et kvart århundrede har hun været det venlige ansigt, du har mødt i kirken om søndagen, talt med om dåb, konfirmation, begravelse. Eller ved de mange andre af kirkens arrangementer, hun har været del af. Det er oftest Marianne, du møder på kirkekontoret og i telefonen, når du ringer til Humlebæk Kirke. ”Uanset om du har været glad eller trist, så har hun været klar til at møde dig med smil og omsorg,” fortæller sognepræst Hans-Henrik Ross. ”Nu er det vores tur til at sige tak til hende for at have været der for os i 25 år.”
Kommentarer