⁵Pas på de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men som er sultne ulve indeni. ¹⁶I kan kende dem på det, de gør. Kan man måske plukke druer af en tjørnebusk eller figner af en tidsel? ^17-18Nej, et sundt træ bærer gode frugter, og et råddent træ bærer dårlige frugter – det kan ikke være omvendt. ¹⁹Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, bliver fældet og kastet i ilden. ²⁰I kan altså kende de falske profeter på resultatet af deres handlinger.

²¹Det er ikke alle dem, der siger: ›Herre, Herre‹ til mig, der kommer ind i Guds kongerige. Det sker kun for dem, der gør det, han vil have. Matthæus 7,15-21 

Pas på de falske profeter siger Jesus. Hvem de er, hører vi ikke noget om. Det falske skal vi selvfølgelig passe på, men hvem er de og hvad siger de? Pas på fake news, ville vi sige i dag! Dengang kunne de falske profeter være mennesker i den første menighed som Matthæus skriver til. Medlemmer i menigheden som ikke er enig med evangeliets forfatter. I dag de falske profeter, fake news, som er informationer, som er opdigtede og usande, men giver sig ud for at være virkeligheden. Det kan være ledere som ønsker at skabe et bestemt af virkeligheden, og skabe splid.  

 Jesus advarer direkte mod dem, der vil skabe splid ved at være talerør for Gud. De falske profeter, som tror, at de ved at tale sødt til Jesus og dem som følger ham, er på Guds side. De er sultne ulve indeni. Et eminent billede på alt det i verden, som er falskt, og på hver den, som giver sig ud for at være noget andet, end man rent faktisk er. Her er tale om et yderst realistisk billede af det, vi kan møde i verden og finde i os selv.

Jeg kommer i til at tænke på Storm P’s billede 2 kors. I forgrunden af billedet ser man en selvtilfreds, velnæret og tilbagelænet præst ved et bord med et tydeligt kors på sit bryst. Hans udtryk fortæller om stor selvsikkerhed. I baggrunden ser man en Kristus figur, tynd, udslidt, med korset på ryggen. Storm P ønsker selvfølgelig med sit billede af spidde den selvgode præst og måske også kirken som institution. Ja, sikkert alle meningsdannere, der mener de sidder inde med sandheden. Der er forskel på at bære korset på brystet som præste-embedsmanden, der giver det indtryk at være den sande formidler af troen, og Jesus der bærer korset og viser at troen drejer sig om handlinger.

Troværdighed er handlinger. Sandheden kendes på frugterne. Præsten med det fine kors på brystet kan have nok så fine tanker om Gud, men hvis troen ikke har konsekvenser i form af handlinger, altså frugter, så bliver det til ingenting. Korset der bæres på ryggen fortæller om troen som levet liv.

Derfor er det Jesus siger, Et sundt træ bærer gode frugter – de gode frugter er det vi viser frem, i dem viser vi hvem er, og hvad vi vil.

Jesus af Nazareth peger på et væsentlig spørgsmål i sin tale om træet og frugterne. Gartnere er trænet i at skære grene af træet, hvis det år efter år bærer dårlig frugt. Skære det ind til stammen, så det måske kan skyde nye friske skud der vil sætte gode frugter. For gartneren kender træet på dets frugter.

Men når træet og frugterne bevæger sig væk fra den fysiske virkelighed i haven og bliver en metafor for forholdet mellem årsag og virkning i andre sammenhænge, så bliver vores opgave sværere.

Jesus advarer imod de falske profeter. Det samme hører vi Gud gøre hos profeten Jeremias – i læsningen før. I skal ikke høre på hvad profeterne siger til, siger Gud.

Hvem er disse profeter? Vi kan kende dem på deres frugter, for nu at bruge tekstens eget billede på, hvordan vi skille det sande fra det falske. Hos Jeremias får vi en kort beskrivelse hvori det falske består; de fylder mennesker med falske forhåbninger og de stoler kun på sig selv og deres egne drømmesyner. Altså, nogen der er sikre på sig selv, og ved hvordan livet skal være. Minder det ikke om fake news?

De falske profeter Jesus taler om, er måske loyale og gode medlemmer af menigheden, kendte ansigter i lokalsamfundet, men de vil noget andet. Hvad vil de? Det hører vi intet om, men når Jesus advarer imod dem, kan vi være ret sikre på, at det har med kærlighedens gerninger at gøre.

Jesus satte kærligheden i centrum. Og han bruger, som han gør tit et billede fra naturen: et sundt træ bærer gode frugter… De gode frugter er de gode og kærlige handlinger, som ikke er et program jeg har besluttet mig for, men handlinger som udspringer af intuition og instinkt. Som den sygeplejerske som ved at smerterne bliver mindre hvis hun sætter sig ved den syges seng og holder i hånd, uden at hun helt forstår hvorfor.

Mennesker er bestemt til kærlighed. Det Jesus egentlig siger med træet og den gode frugt er, at det er vigtigt hvad du gør.

Alle ved vi godt, at vi også er ufuldkomne når det kommer til at leve i kærlighed, når vi skal gøre godt mod en anden. Vi ved hvad vi skylder det menneske, men vi gør det ikke. Derfor taler Jesus også tit om tilgivelsens mulighed for at komme videre i livet.

Jesus vil med sin advarsel om de falske profeter have til at tænke på, hvad det er for værdier vi selv lever ud af. Når vi hører om et eller der sker i verden så forholder vi os til det som sker ud fra hvad vi føler er rigtigt for os. Vi har et moralsk kompas, en tro, som vi bedømmer handlinger og hændelser på. Ofte sker det uden at vi gør os særlige overvejelser om hvordan vi forholde os. Vi har det med os i kraft af opdragelse, værdier hjemmefra, fra det samfund og kultur vi lever, som i den grad af præget af kristen tankegods.

Vi har et fundament hvor vi kan sortere i det sande og det falske. I dag med vores globale nyhedsmedier og sociale medier, hvor vi konstant bliver mødt af nyheder, forudsigelser, rygter, sandheder, er det vigtigt at have en vægtskål at veje tingene på.

Vi kender det så godt. Hvor vigtigt det er have et fundament at leve på, for det får selvfølgelig betydning for det vi gør og siger. Det er hvad Jesus forsøger at vise med billedet af træet og dets frugt. At der er en sammenhæng med den bank af livsmening og - forståelse vi har med i bagagen, og den måde vi praktisk lever vores liv på.

Mennesket er ikke som dyrene udleveret til sine drifter og nedarvede handlingsmønstre. Mennesket har tværtimod en særegen egenskab i sammenligning med øvrige højerestående dyr og det er evnen til at tænke selv. Selvrefleksionen som det så fint hedder. Vi kan som mennesker stille os uden for os selv og se på vores liv, og før eller siden vil det lede os hen til det spørgsmål, hvorfra vi kommer, hvor går vi hen og hvad meningen med livet er. Og i sidst ende til handling.

Denne frihed mennesket har fået til at tænke, muligheden for at træde udenfor sig selv, er forudsætningen for al menneskelig kreativitet og lyst til at udforske livet. Denne frihed til at vælge er både menneskets adelsmærke og forbandelse. Denne frihed som vi lovpriser og værner om skaber ofte en angst i mennesket. Ikke hele tiden, men vi rammes alle af det på et tidspunkt. Angsten der modsat frygten er kendetegnet ved ikke at være bundet til noget bestemt, men er den uro vi føler, når vi tænker over meningen med livet. Hvad er meningen med livet? Hvordan skal jeg leve mit liv? Hvorfor er livet til tider så ubarmhjertigt? Denne frihed er jo det tragiske, men også en frihed vi værdsætter højt i vores samfund og menneskesyn.

Mennesket vil i sådanne situationer af angst spørge efter livets mening, hvordan bliver jeg rodfæstet i noget der kan give mit liv mening. Hvordan kan jeg blive til det gode træ der vil bære gode frugter?

Vi har alle brug for at hvile i noget større der skaber mening i mit liv. Det er for anstrengende hele tiden selv at skulle skabe mening i livet, det kan vi ikke holde til.

Vi må være rodfæstet et sted, hvorfra vi henter vores billeder og ord til at tyde den tilværelse vi lever i. Så vi kan erfare at det liv vi lever giver mening. Amen