Når I beder, vil I få det, I beder om, og I vil blive fulde af

glæde. Indtil nu har jeg talt i billeder til jer, men der kommer en

tid, hvor jeg i stedet åbent vil fortælle jer om min far.  Den dag skal I

bruge mit navn, når I beder til ham. I kan tale direkte til ham, og

derfor behøver jeg ikke bede til ham på jeres vegne

Han elsker jer nemlig, fordi I har elsket mig, og fordi I tror

på, at jeg er kommet fra ham

Jeg kom fra min far til verden, og nu forlader jeg verden igen og tager tilbage til min far.« Johannes 16,23b-28 

Jeg har en lille bøn jeg ofte beder inden jeg går fra præsteværelset og stiller mig for alteret. Den lyder således: herre, jeg er dig ikke værd, men jeg kan heller ikke være dig foruden! Og jeg har dit ord for, at jeg heller aldrig nogensinde skal være dig foruden.

Den bøn giver mig ro inden gudstjenesten begynder. Sætter tingene i det rette perspektiv, og viser mig hvad det er for en tjeneste jeg nu skal i gang med. Frem for alt markerer den forskellen mellem lille mig og Gud. Jeg erkender min lidenhed og skrøbelighed over for livets skaber, og ved samtidig at Gud aldrig nogensinde vil slippe mig, og lade mig falde ud af sin hånd.

Nu er det ikke kun i kirken at vi beder. Her beder vi rigtig meget, og bønnen udspringer af menneskets mangel og magtesløshed, og er en henvendelse til Gud. Til den fjerne Gud, som jeg i bønnen ønsker skal komme mig nær.

Bøn mellem mennesker sker hele tiden. Lige fra hverdagens situation omkring middagsbordet, hvor jeg beder den anden række mig saltet. Eller i en situation hvor jeg beder om hjælp og støtte til et eller andet. Disse situationer fortæller hvad bøn egentlig handler om: at vi er afhængige af hinanden, jeg har brug for den anden til at dække over mig, og jeg viser samtidig det andet menneske en dyb tillid, som én der har noget at give.

Jeg læste denne meget smukke beskrivelse af hvad bøn er i forholdet mellem forældre og børn: ”Når forældre beder børn om hjælp, gør de dem frie. Når de ikke beder dem om hjælp, tvinger de dem ind i neurotisk afhængighed, der består hele livet igennem at prøve at gøre det, som de tror, at forældrene beder om. Når børnene beder deres forældre om hjælp, gør de forældrene frie, fordi de bruger dem som det, de er, og som det, de har sagt, at de er. Beder børnene ikke, gør de forældrene til stadige bekymrede fortolkere af børnenes behov. At bede er derfor også at give den, man beder frihed, navn og mulighed for at give”.  

Forsvinder bønnen fra menneskers liv, lider vi og kærligheden dør. Ved at bede hinanden sætter vi den anden fri til give, og til at være én der har noget at give. Megen kærlighed ender mange gange i den modsatte grøft, hvor tavsheden indfinder sig, og forventningen er vi helst skal se hvad det er den anden har brug for, og så give det.

Der er en glæde ved at bede et andet menneske.

Forsvinder bønnen helt vidner det om et samfund, hvor mennesker ikke længere har brug for hinanden. Bøn mellem mennesker bygger bro, fordi når jeg beder et andet menneske, må jeg vente og se. Selve bønnens mening er den andens ord. Ikke mine egne fromme ønsker.

Hvad får vi når vi beder?

Når I beder, vil I få det, I beder om, og I vil blive fulde af glæde, siger Jesus, den opstandne, til os i dag, og i teksten talt til sine disciple.

Bed, og I skal få, hører vi Jesus sige, som er en kort og præcis formulering af bønnens indhold. Når vi beder får vi altså noget. Det er grunden til at vi bevæger os ud i bøn, at vi håber at få det vi mangler.

Mange vil sikkert straks tænke på alt det vi kunne ønske os af materielle bekvemmeligheder. Men bøn er ikke en gaveliste som til fødselsdagen. Hvis det er det, er vi mange der står skuffet tilbage. Sjældent sker det, at vi få hvad vi beder om.

Bed, og I skal få skal vi ikke opfatte for bogstaveligt. Der er store chancer for at vi bliver skuffet.

Derfor lyder det også provokerende i vore øre når Jesus siger til sine disciple, at de skal bede, og de vil få.

Den arbejdsløse, kontanthjælpsmodtageren, ham eller hende der føler livets smerte, kan jo bede alt det de vil, men vil sikkert opleve at deres livssituation er uændret.

Vi kan ikke hjælpe disse mennesker ved at sige de skal bede, og de vil få. Dermed ikke sagt at bønnen ikke længere kan have nogen betydning i deres liv og den ulykkelige situation de står i.

Bønnen er ikke ord vi siger, og forventer at de bliver hørt og opfyldt.

Når vi beder så bevæger vi os ind i den del af vore liv, der handler om vores svaghed og magtesløshed. Der er simpelthen noget vi ikke kan magte selv at klare, og derfor beder vi om hjælp.

Jakob stod overfor en svær situation hørte vi før(1.Mosebog 32,10-32 ). Jakob der hele sit liv har været på flugt fra sit hjem og sin familie. Meget af al den ballade der har været omkring ham, har han selv været skyld i.

Nu er på vej tilbage til sit hjem for at blive forsonet med sin bror Esau. Sammen men koner, børn og hele sit hushold skal han møde sin bror. Han er bange for hvordan det skal gå. Hvordan han vil blive modtaget. Hans historie viser at forsoning ikke er nogen passiv proces. Han kan bede til sin Gud, og han gør det, kort tid før han skal møde sin bror: Red mig nu fra min bror Esau, for det ser ud til at vil angribe både mig og hele min familie. Du lovede mig, at du ville passe på mig, og at du ville give mig så mange efterkommere, at de bliver lige så svære at tælle som sandkornene på stranden.

Efter den bøn tilbringe Jakob en urolig nat og turde dårligt falde i søvn, af skræk for at hans bror skal angribe ham og hans familie.

Jakob beder til Gud om hans nåde og godhed. Han beder ikke om Gud skal ordne det hele for ham. Han minder Gud om hvad han i sin tid har lovet at ville gøre, og beder ham om at huske på det.

Det vi ser her er, at bønnens ord er som et hus, jeg bebor, og hvad jeg beder om er, at den anden vil tage bolig samme sted.

Jakob sender ikke en ansøgning afsted til Gud sammen med de bedste anbefalinger. Han vidste godt at dem havde han ikke så mange af. I sin bøn går han ind i et rum, hvori den anden skal komme ham i møde.

Det vi får når vi beder er, at vi måske kan nå frem til at føle et sådant rum. Et rum hvor jeg får sagt det som er allervigtigst at få sagt. Jeg samler al min opmærksomhed og kraft om det som går mig på lige nu, og som jeg har stor brug for at én vil lytte til. Én der vil holde sit løfte!

Bøn er ikke hygge snak mellem to. Der er alvorlige ting på spil når vi beder. Håbet er at Gud vil lytte, at bringe ham nær.

Jakob slipper jo heller ikke billigt for det han skal igennem. Historien er en fin påmindelse til os om, at selvom Gud er en kilde til indre styrke, er vi hver især ansvarlige for at træffe vore egne valg i livet.

Den jødiske filosof Martin Buber så derfor Jakobs brydekamp som et billede på hele menneskehedens kamp med livets eksistentielle spørgsmål.

Jakobs kamp er den kamp enhver der beder, kæmper i sin bøn. Hvad end det nu er en takkebøn – for bøn er også at sige tak - eller et råb om hjælp til Gud.

I bønnen synliggør vi hvem vi er, og hvem vi gerne vil blive.

Når vi beder i Jesu navn så vil Gud give det vi beder om. Vi skal passe på med at tænke det konkret. Jakob bad Gud om velsignelsen og fik den. Velsignelsen kom jo ikke til ham i form af noget materielt. Den mærkede ham for resten af livet. Velsignelsen som svar på en bøn er vel snarere noget i retning af at Gud sætter sit navn på Jakobs mangel.

Det er som jødiske forfatter Elie Wiesel skriver om Jakobs kamp og hvad den betyder: ”Jakob har netop forstået en grundlæggende sandhed: Gud er i mennesket, selv i lidelsen, selv i modgangen, selv i ondskaben. Gud er overalt…..han ledsager mennesket på vejen….han er vejen. Gud holder fast i begge ender af rebet, han er til stede i alle yderligheder, han er alle grænser”.

Bønnen er det sted, hvor Gud, som det du der tales til, erfares af den bedende som en livsmagt, der bekræfter vores personlige erfaring at betyde noget.

Derfor beder jeg min lille bøn inden jeg går for alteret: herre, jeg er dig ikke værd, men jeg kan heller ikke være dig foruden! Og jeg har dit ord for, at jeg heller aldrig nogensinde skal være dig foruden.

Nu lægger jeg det hele frem for dig Gud! Tag det og sæt dit navn på det hele i stedet for mit. Amen