Dette hellige evangelium til septuagesima søndag skriver evangelisten Matthæus (20,1-16). Bibelen 2020

Jesus sagde: ¹Nu skal I høre en historie om, hvordan det er i Guds kongerige.

En vinbonde tog tidligt afsted om morgenen for at hyre folk til at arbejde i sin vingård. ²Han blev enig med arbejderne om, at de skulle have en dagløn på en denar, og så sendte han dem hen til vingården.³Ved nitiden tog bonden afsted igen og fandt flere arbejdere, der stod ledige på torvet. ⁴›I kan også få arbejde i min vingård,‹ sagde han til dem. ›Jeg skal nok betale jer en ordentlig dagløn.‹ ⁵Så gik de derhen. Både ved tolvtiden og igen omkring klokken tre tog bonden afsted og hyrede folk.⁶Og da han klokken fem tog hen til torvet endnu en gang, fandt han nogle flere ledige. ›Hvorfor har I stået her hele dagen uden at lave noget?‹ spurgte han.⁷›Fordi ingen har hyret os,‹ svarede de. ›I kan også få arbejde i min vingård,‹ sagde bonden. ⁸Da det blev aften, sagde vinbonden til sin forvalter: ›Kald arbejderne sammen, og giv dem deres løn. Begynd med de sidste, og slut af med dem, der kom først.‹ ⁹ Så kom de arbejdere, der var blevet hyret klokken fem, og de fik hver en denar. ¹⁰Da turen kom til dem, der var blevet ansat først, troede de, at de ville få mere, men de fik også en denar. ¹¹De blev vrede og beklagede sig til vinbonden: ¹²›Dem, der kom klokken fem, har kun arbejdet en time. Hvorfor skal de have det samme som os, der har slidt og slæbt hele dagen i den stegende hede?‹ ¹³Bonden sagde: ›Jeg har ikke gjort noget forkert over for dig, min ven. Aftalte vi ikke, at du skulle have en denar? ¹⁴Tag dine penge, og gå din vej! Jeg har valgt at give dem, der blev ansat sidst, det samme som dig. ¹⁵Har jeg måske ikke lov til at gøre, hvad jeg vil med det, der tilhører mig? Eller ser du dig ond på mig, fordi jeg gør noget godt?‹ ¹⁶På den måde vil de første komme sidst, og de sidste komme først.« AMEN

Søskende gør det

Børn gør det

Kollegaer gør det

Naboer gør det

Kain og Abel gør det

Jakob og Esau gør det

Du og jeg gør det

Og arbejderne i vingården gør det…

Vi sammenligner os med hinanden, og vi stræber efter det, den anden har eller den anden ER noget, som vi også gerne Vil være…

I dag er vi på besøg i vingården. Her er arbejderne kommet ind i hold.

Nogen har været på morgenholdet og har arbejdet hele dagen, andre har været på aftenholdet og har kun arbejdet kort tid, da det bliver fyraften for alle på samme tid.

Det lader til, at morgenholdet har været tilfredse med lønnen, der har været aftalt helt fra morgengry.

Tilfredse – i hvert fald lige indtil de opdager, at aftenholdet får den samme løn for kun kort tids arbejde…

Så bliver de utilfredse og vrede…  

Vrede over, at vingårdsejeren stiller alle lige ved at give dem alle det samme i løn

- uanset morgenhold eller aftenhold.

Hvis morgenholdet ikke havde sammenlignet deres løn med aftenholdet – ja, så havde de måske været godt tilfredse.

Det er i sammenligningen at utilfredsheden, misundelsen, uroen, splittelsen og vreden opstår.

Morgenholdet føler sig uretfærdigt behandlet.

De bliver onde i sulet, stødte på ærmerne – som er smøget helt op – under al den møje og slid, der har været i dagens arbejde.

Har vi ikke set det før?

Det forhold at utilfredshed, misundelse, uro, splittelse og vrede opstår, når vi sammenligner os med hinanden?

Søskende gør det, børn gør det, kollegaer gør det, naboer gør det, Kain og Abel gør det, Jakob og Esau gør det, du og jeg gør det – og arbejderne i vingården gør det.

Lignelsen om arbejderne i vingården siger noget væsentlig om menneskelige forhold, som vi har set før.

Nemlig det, at vi ikke kan lade være med at sammenligne os – og vi kan ikke lade være med at eftertragte det, som andre har…

Den franske litteraturhistoriker og kulturantropolog Rene Girard har belyst dette forhold og forklarer det med begrebet:

Det mimetiske begær: Det er at eftertragte, hvad andre har, bare fordi de har det…  

Vi ser det tydeligt og ofte blandt børn.

Når et barn har fået et nyt stykke legetøj, finder de andre børn pludselig ud af, at de også vil have det.

De har muligvis aldrig ønsket sig det før, men det gør de nu, fordi de andre har det.

Det mimetiske begær handler ikke kun om at ønske at have DET, den anden HAR.

Det handler også om gerne at ville være, som den anden ER

Måske har vi en forestilling om, at livet ville være lettere - at vi kom lettere til tingene, hvis bare vi havde, eller hvis bare vi var… hvis bare vi var en

anden…  

Som nu de arbejdere i vingården, der kom på aftenholdet og kun arbejder kort tid, inden det blev fyraften for alle.

Der er aftenholdet kommet lettere til lønnen end de, der har slidt og slæbt hele dagen.

Det er kernen i det mimetiske begær.

Vi sammenligner os med hinanden og stræber efter det, den anden har eller er.

I de nære relationer er det kærlighed og anerkendelse – for søskende er det at blive set og elsket – lige meget!

Intet sted i litteraturen træder dette tydeligere frem end i de bibelske fortællinger om Kain og Abel og Jakob og Esau…

Kain er vred og går sænket hoved, fordi Gud ikke har taget imod hans offergave. Men Gud har taget imod Abels offergave.

Kain sammenligner sig med sin bror. Tror sig ikke set og elsket af Gud.

Abel har noget, som Kain stræber efter at få.

Misundelsen æder sig ind på ham og æder ham op og han dræber sin bror…

Vi hører videre om Kain, at han beder Gud om nåde.

Kain må rette sig op og løfte sit ansigt, og Gud sætter et mærke på Kain for at ingen, der møder ham, skal slå ham ihjel…

Det er et nådens tegn. Det er beskyttelsens tegn…

Det er et tegn, ligesom vi kender det i dåben, hvor korset tegnes for ansigt og bryst. Usynligt sat på os som Guds nåde og velsignelse over os og vores liv uanset hvordan det går…

Mønsteret gentager sig med Jakob.

Jakob ønsker at være som sin bror Esau. Jakob køber Esaus førstefødsret, Han iklæder sig Esaus klæder for at få den velsignelse, der var tiltænkt Esau.

Det er det mimetiske begær – og Jakob er fuld af splittelse, fuld af uro og frygt…

Men for at modtage velsignelsen skulle han ikke være som Esau, men som sig selv...

Velsignelse er en guddommelig godhed, der bliver os rakt, så vi trods alt det, der her i livet gik galt, kan løfte vores ansigter og se hinanden og os selv i nådens lys...

Det er en velsignelse at nåden også rækkes arbejderne i vingården. I vingården handler det ikke om resultatløn eller om fortjeneste.

Lønudbetalingen er ikke afhængig af arbejdernes anstrengelser og ihærdighed.

Lønnen afhænger alene af vingårdsejeren. Den afhænger af, om han er god…  

Og det er han…

I vingården handler det slet ikke så meget om arbejderne eller om os, men langt mere om vingårdsejeren som et billede på Gud og hans rige.

Så i dag er jeg måske gået over åen efter vand med denne prædiken.

I virkeligheden kunne jeg have nøjes med disse 3 ord…

Gud er god.

Nåh ja, og så måske et AMEN…

I vingården handler det om alt det, Gud giver for intet…  

Der gælder nemlig det samme for alle, at vi får Guds nåde og velsignelse rakt i samme grad - uanset omfanget af vores egne anstrengelser…

Det mimetiske begær overvindes, når vi tror os elsket af Gud som det menneske, vi er.

Guds kærlighed er ikke en målelig størrelse. Den handler ikke om mere eller mindre. Den kender ingen grænser…

Det mimetiske begær overvindes, når vi hviler i troen på, at Guds nåde og velsignelse rækkes til hver af os…

Det er med den velsignelse vi sendes ud af kirken. Her overvindes vrede og misundelse, uro og splittelse med fred.

Freden kommer til os, når vi løfter ansigtet og spejler vores ansigt i Guds og slipper ønsket om at være en anden. Her løfter Gud sit ansigt mod os og giver os fred. AMEN.