Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹ « Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.'« Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. Matthæusevangeliet 4,1-11

For nogen tid siden inviterede jeg mine to søstre, min storesøster og lillesøster i biografen, for at se en film. Jeg inviterede dem af en ganske særlig grund, nemlig på grund af titlen på filmen, som er engelsk og hedder The Favourite, favoritten.

Mine søstre kaldte mig nemlig the favourite fra dengang vi alle boede hjemme, fordi de følte, at jeg var favoritdatteren hos min mor, som døde tilbage i 2013. De sagde det dog heldigvis med et glimt øjet og latter på læberne!

At vores mor boede på plejehjem her i Humlebæk til sidst, var måske et fingerpeg om, at hun og jeg havde et særligt forhold; men egentlig følte jeg det selv bare som om, at jeg var den, som havde bedst tid til at besøge hende og hun ville gerne bo her i Humlebæk, hvor hun let kunne komme i kirke og på Louisiana, som hun holdt meget af.

I kender sikkert alle til dette med søskendes rivalisering om forældrenes gunst, som nogle gange kan være så stærk, at den ødelægger familier og det er meget ulykkeligt. Der kan opstå magtkampe imellem søskende, eller mellem fætre og kusiner og det er lige præcis en sådan magtkamp mellem to kusiner filmen The Favourite handler om.

Den foregår i 1700 tallets England, hvor en svag og syg enevældig dronning Anne regerede 1702- 1714. Hun fødte sytten børn, hvor af kun et af dem nåede at blive bare 11 år gammel og har nu slået sin kærlighed på sine sytten kaniner og på enorme kager. Hun plages af podegra og interesserer sig ikke rigtig for politik, som på den tid mestendels var Englands evige rivalisering med Frankrig, som man førte krige mod om omvendt.

De fleste beslutninger tager dronning Anne sammen med sin hofdame nr. 1, Sarah Churchill, der som den snedigste ræv varetager sine egne og særlig sin mands interesser, som er officer i hæren. Sarah regerer gennem dronning Anne, lige indtil den dag, hvor hun hjælper sin kusine Abigail til et job på slottet.

Kusine Abigail virker sød og uskyldig, men kan mere end sit fadervor; og hun lykkes med at udkonkurrere sin kusine Sarah i pladsen ved dronningen side. Måske fordi samme Abigail, der ikke er mindre ueffen i magtspil end Sarah, har mere på spil end sin kusine, som er gift med en adelsmand, og derfor har sit på det tørre. Den fattige Abigail kæmper på sin side for at få et liv udenfor fattigdommen.

Dette er hendes eneste chance i livet, føler hun, det er som en prøve, hun skal bestå, en magtkamp hun skal vinde og som hun ikke kan tåle at tabe. Og det bringer os omsider frem til evangeliet om Jesu magtkamp med djævelen. For det er jo også en kamp, som han ikke kan tåle at tabe! Og det gør han som bekendt heller ikke, for han modstår jo fristelsen til at få magt og herlighed.

Man kan diskutere, hvor vidt djævelen er en person, eller blot en personificering af det onde som kæmper i os mennesker; men det er næppe tilfældigt, at djævlen springer til her, hvor Jesus er alene i ørkenen. Efter sin dåb af Johannes døber i Jordanfloden, får han brug for en slags tænkepause efter, at Gud har givet sig til kende for ham som en far.

I al fald vælger han at drage helt væk fra civilisationen ud i ørkenens øde landskab for at tænke over meningen med sit liv og sin opgave. ”Hvad er min mission her i livet”? På en vis måde er det jo den oplevelse, som vi, der er døbte som børn, har omkring konfirmationen, hvor vi tænker over, hvad vi forstår ved troen på Gud og hvad vi vil bruge vore liv på?

Måske var det endnu mere aktuelt i gamle dage, hvor man blev voksen ved konfirmationen, skønt man måske ikke havde så mange frie valg af livsbane som nutidens unge mennesker.

Jesus har heller ikke mange valg, men vælger dog alligevel at fortolke sin egen rolle i verden som kærlighedens og godhedens talerør. Heroverfor optræder djævelen som magtens advokat og hvis Jesus havde været som Sarah eller Abigail fra filmen, så var han måske sprunget til, fordi han følte det som sin eneste chance for at skaffe sig en god plads i tilværelsen;

Jesus vælger imidlertid at gå en anden vej end dem og i stedet leve sit liv i tjeneste for andre, det kan vi både se her, hvor han afslår tilbuddene fra djævelen om storhed og magt; men også da han efter de 30 dage forlader ørkenen og stiller sig op på en høj og lægger sit program frem som en anden politiker.

Og det er jo som om, at der var et kamera med derude i ørkenen, for vi kan både se ham for vort indre blik og høre dialogen om magten med djævelen. Og ligesom det er vigtigt for vore dages politikere at udkæmpe dialoger for åben skærm for at vinde vores opmærksomhed og gunst og få stemmer og magt, sådan er det også vigtigt for evangelisten at vise, hvem Jesus var og hvor stærkt han stod op for sine værdier, som ikke var magt for enhver pris.

På højen præsenterer han sit budskab eller et program, der tværtimod handler om at lægge afstand til det onde i form at rivalisering og magtkampe; han opfordrer til at lægge vreden bag sig, vende den anden kind til og forsone sig med sine medmennesker; fordi han føler at den sande magt ligger i kærligheden, i det gode.

Jesus siger selv i bjergprædikenen: I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

Han oplever selv, at det er sådan; ved at vende den anden kind til og elske sin næste, at livet leves bedst i overensstemmelse med Guds mening med sin skabning.  Han insisterer på, at det gode i sidste ende er stærkere end det onde og derfor afviser han djævelens tilbud om magt og ære i dagens fortælling fra ørkenen.

For ham ligger den sande Guds magt i evnen til at elske sin næste og hinanden; ikke i at tænke på hvordan jeg får mig en position i livet, men ved at give sig selv for andres skyld. Fuldkommenheden, som vi skal stræbe efter, ligger i at være favorit i kærlighedens magt.

Sarah og Abigail kæmpede om dronning Annes kærlighed, men dronningen er ikke dummere end, at hun godt kan gennemskue deres intrigante magtspil; og derfor er de ikke sikre på at beholde magten længere end hun vil dem.

Sådan er det jo i kærlighed; der er kun et sted, hvor man er sikker på at beholde den og det er i forholdet til Gud og hans søn, der som den nye Adam åbnede paradiset på ny.

Vi vælger selv, hvilke konsekvenser dette budskab skal have i vore liv, men vi får også noget forærende; fordi Jesus som Guds søn overvandt det onde med sin død på korset, så blev vi ved dåben hans elskede børn.

Det betyder, at uanset om vi føler, at vi taber eller vinder i tilværelsen her på jorden, så har vi en far i himlen, som vi tror, vil tage imod os i sit rige, når livet her er slut; fordi hans søn åbnede den mulighed for os. Jesus traf det valg allerede i ørkenen, som vi hører det i dag og holdt fast i det, skønt det kostede ham livet. Amen