Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Lukas 2,1-14 

For 15 år siden kunne jeg som præst stå på prædikestolen jule aften og vide med sikkerhed at alle børnene og mange forældre havde set julekalender i tv hele december måned. Den samme julekalender. Men det kan jeg ikke i år: der har vist ikke før været vist så mange forskellige julekalendere som i år.

Sådan er den tid vi lever i: vi har ikke den samme viden på samme tid. Vi har ikke en fælles viden som vi kan referere til i vores samtaler. Fordi vi får vores viden fra forskellige kanaler: tv-kanaler eller aviser eller de nyheder vores internet browser vælger at vise os.

Da jeg voksede op var der 1 tv kanal. Den tid husker i nok – mange af jer. I dag er der virkelig mange tv kanaler men færre mennesker ser tv. Mine egne teenagebørn ser ikke tv mere – de vælger hvad de vil se fra forskellige udbydere – Netflix, Viaplay HBO – hvad de nu hedder.

Jeg siger det ikke fordi jeg ønsker mig tilbage, tværtimod

Det er blot en iagttagelse med den pointe: når vi har et kæmpe udvalg, vælger vi forskelligt. Og dermed udfordrer de mange valgmuligheder vores fællesskab, fordi vi ikke har den samme reference ramme mere. Vi kan ikke mere gå ud fra at vi har samme viden om hvad der sket som tidligere.

Hvis vi ikke ved det samme, bliver det sværere at tale sammen 

Hvis vi ikke har et fælles udgangspunkt for samtalen, så skal vi bruge længere tid på at forstå hvad det er den anden vil fortælle os

Dagen i dag – juleaften handler jo om et budskab der i sin kerne ønsker at vi oplever et fællesskab – med hinanden og med Gud

Det er derfor så dejligt at møde jer – at se at I er så mange der er kommet i kirke i dag for at opleve fællesskab

Lige nu har vi et fælles reference punkt: jul

Er i kommet i kirke for at komme i julestemning?

Jeg kan mærke forventningens glæde og spændingen til i aften

Hvor vi skal spise og drikke og danse om juletræet og pakke gaver op … vi danskere elsker at feste og vi tyvstarter på en måde med at fejre julen i dag i stedet for i morgen for det er først i nat julens under sker: et barn blev født i en stald i et land der lå langt fra magtens centrum

Men det var ikke tilfældigt og Gud havde planlagt det nøje: Man kan godt gå så vidt som at sige at han havde forberedt det gennem flere hundrede år. Ingen nutidig CEO eller direktør planlægger så omhyggeligt og gennem så lang tid som her

Guds PR plan begyndte med profeter – og ikke kun med en, nej nej der var flere, vi hørte før hvad profeten Esajas sagde om barnet der skulle fødes – det sagde han mange hundrede år før Jesus bliver født

Gud havde planlagt det hele: også hans kloge valg at lade begivenheden ske i en lille flække af en by, i Betlehem. For da magthaveren fik nys om det, sendte han straks soldater afsted. Ingen hersker ønsker sig rivaler til tronen. Slet ikke en rival der har haft en så omfattende PR plan, at alle vidste hvem der var tale om, da de hørte nyheden. Men Josef og Maria var da allerede blevet advaret om angrebet og taget afsted igen – de flygtede få dage efter fødslen til Ægypten.

Lige før hørte vi om den gravide unge pige Maria og om hendes forlovede Josef. Vi hørte hvor fantastisk smukt Gud annoncerer sin søns fødsel for hyrderne på marken: Ingen moderne koncert ville kunne overgå den smukke Light and Sound total oplevelse som hyrderne på marken får: Engle sang overalt i luften, lys strålede omkring dem og en vidunderlig følelse breder sig i dem – og de får en stærk trang til at se det lille barn der skal blive til noget helt særligt så de må afsted – så de forlader deres arbejde og vandrer ind til stalden for at se det med deres egne øjne: en nyfødt dreng

Det lyder fantastisk og trods alle de moderne virkemidler vi har i dag, så kan hverken Facebook eller Google gøre det samme: fortælle om en begivenhed så alle der oplever det, får lyst til at stoppe med det de er i gang med og gå afsted for at se noget der er helt usædvanligt

Faktisk er det muligvis det der er forskellen på dengang og nu: Vi er blevet så vant til reklamer og nyheder der gerne vil fortælle om noget helt usædvanligt men når vi hele tiden får at vide at denne film, denne nyhed, dette produkt vil ændre verden eller vores hverdag – så bliver vi ærlig talt lidt mætte og forstoppede – vi holder op med at lytte og se og især tror vi ikke på de flotte og forkromede reklame ord.

Nogle gange når jeg ser nyheder eller andet tv og der samtidig på skærmen kører et bånd hvor der står: breaking news … så har jeg svært ved at se at de såkaldte breaking news er så væsentlige at de skal afbryde det der sker på skærmen.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste der er begyndt at lytte på en ny måde til de mange forskellige informationer jeg bliver bombaderet med. Dels ved at holde op med at høre efter

Dels ved at vælge nogle få nyhedskilder ud som jeg føler er troværdige

Hvis jeg ikke er den eneste der har lyst til at lytte til noget der er mere sagligt og roligt i stedet for at vælge de store flotte billeder og ord, kan det være at vi er ved gå ind i en tid hvor vi fravælger det bombardement af påvirkninger de sociale medier og de mange forskellige tv-kanaler og udbydere. At vi tager nogle pauser …

Og her vil jeg godt selv komme med en reklame: for lige netop herinde kan man komme hver søndag og få en pause hvor rummet og gudstjenesten indbyder til ro og eftertanke i et fællesskab af os der er her

Alle kreative mennesker ved at deres bedste værker ofte kommer når de giver plads til at ideerne kan komme – ved at være i ro.  Når vi har ro på os kan vi lytte med hjertet til hvad julens budskab vil sige til os.

Salmerne og musikken siger det: Glæd jer glæd jer for i nat fødes et lille barn skrøbeligt og sårbart for at I kan mærke Guds kærlighed

Enhver der har har stået med en nyfødt i sine arme ved hvor skrøbelig og hvor afhængig den lille er

Hvor forbløffende er det da ikke for vores hjerne at forestille sig den mægtigste af alle; Himlens og jordens ophav – opgive sin magt for at gøre sig sårbar og afhængig

Hver gang vi tænker over det, må vores hjerne afvise den tanke som umulig

Og det er en umulig tanke, men på en forunderlig måde ikke en umulig følelse at forstå med hjertet 

Når vi elsker, bliver vi sårbare og skrøbelige for vi lægger på en måde vores liv i den andens hænder. Den vi elsker kan jo afvise os. Gå fra os. Svigte os.

Det kender vi godt. Det er derfor at billedet af Gud skaberen der ligger i en stald i en landsby langt fra alting er så stærkt – hvis vi ser det med hjertet der kender til at være sårbar

Fortællingen om julenat er fortællingen om den sårbarhed vi kender i os selv, og om den smerte vi også kender fra svigt og savn

Det er derfor vi vender tilbage til julens beretning år efter år og det er derfor vi ikke kan tænke os til det. Vi kan kun mærke det når vi mærker efter i os selv og enten tro det eller afvise det som vi nu engang er.

Julens budskab er at Gud er kærlighed – ren og ublandet kærlighed

Vi ved fra de børn vi har haft i vores liv, at små børn der møder kærlighed fra fødslen også giver kærligheden tilbage til os omkring dem: gennem deres umiddelbare glæde og tillid, deres smil og deres latter når vi ser rigtigt på dem og er nærværende med dem

Det er det Gud ønsker for os: at vi er nærværende og kan se hans kærlighed reflekteret som kærligheden uden filter fra et lille barn

Men for at vi kan se og mærke den kærlighed og glæde, må vi være nærværende

Det betyder at vi må slukke for mobiler og pc og tv skærme som gør at vi ikke kan være nærværende selv om vi er i rum sammen med mennesker vi holder af

Julen er budskabet om at Guds kærlighed er i et lille barn – og i os, der ser på hinanden som Guds børn. Derfor er julen et budskab om et fællesskab der rækker ud over hele jorden til alle der vælger at være en del af den fortælling: fortællingen om at vi er elskede og at den sårbarhed vi alle viser ved at elske betyder vi har hinandens glæde i vore hænder.

Vi er nødt til at høre det igen og igen hver jul fordi det er så svært at være sårbar at vi lukker vore hjerter så vi kan holde hverdagen ud og så vi kan holde alt det som er hårdt ud. Men i dag kan vi give os lov til at åbne op og være sårbare sammen og dermed også glæde os sammen over dette: uanset hvor lidt vi tør tro på denne – for tanken – besynderlige fortælling – så er julens budskab for alle. Det kræver blot af os at vi er nærværende i øjeblikket og ser hinanden med hjertet.

Derfor vil jeg bede jer om at vende jer mod den der sidder ved siden af jer, se hinanden i øjnene og ønske hinanden en glædelig jul. Amen.