Uge 39. Hvor hører vi til og har hjemme?

Uge 39. Hvor hører vi til og har hjemme?

Uge 39. Hvor hører vi til og har hjemme?

# Konfirmand blog

Uge 39. Hvor hører vi til og har hjemme?

Om at høre til og have hjemme

39. Ugen der gik. Hvor har vi oplevelsen af at høre til og have hjemme?

Det kan være et fysisk sted, som vi kan beskrive for hinanden. Stedet har stor betydning for os og vi vil derfor vende tilbage til det igen og igen. Stedet er tit forbundet med oplevelsen af at være forbundet med andre mennesker samtidig med, at vi bare kan være – være os selv…

Det er ikke så enkelt bare at være os selv eller have hjemme i os selv. Der kan til tider være lidt kaotisk i vores indre pulterkammer. Og så kan det være godt med en lille oprydning. Det kan hjælpe at forsøge at lægge noget fra os. Rydde op i det indre pulterkammer og smid det ud, der står i vejen for, at vi kan føle os hjemme i os selv.

At høre til og have hjemme har også noget med sansningen at gøre. Sansningen er afstandsløs. Lyd, duft, smag kan i tankerne bringe os helt andre steder hen. Når jeg smager jordbær, er jeg tilbage i min farmors have. Kender du duften, lyden og smagen af hjem?

Kirken er også et sted, hvor vi hører til og har hjemme. Sådan har I det måske ikke lige nu, men det kan være, at det kommer i løbet af konfirmationsforberedelse? Kirken er et helle i verden, hvor vi bare kan være. Her skal vi ikke præstere noget, her kan vi komme og bare være med den største glæde og taknemmelighed og den største sorg og afmagt…

Kirken er et sted, der har betydning for os og som vi vender tilbage til, når der er dåb, konfirmation, bryllupper og bisættelse eller begravelser. Og når der er gudstjeneste. Her kan vi lægge det fra os, der roder i vores indre pulterkammer og som tynger os - forhindrer os i at hjemme i os selv…

Gudstjenesten er en stor sanseoplevelse. Vi lytter til musikken, hører ordene, smager vin og brødet og bliver for et øjeblik bragt et helt andet sted hen…

I hørte historien om den 12-årige Jesus i templet. Den står i Lukasevangeliet i Det Nye Testamente kap 2 vers 41-52. Historien handler om, at Jesus udforsker og besøger et sted og et fællesskab, hvor han oplever at høre til og have hjemme. Omkring Jesus opstod senere et stort fællesskab, som mange mennesker kom til at føle sig hjemme i.

På samme måde som Jesus udforskede nye steder at have hjemme i, sådan er I lige nu ved at finde ud af, om kirken og fællesskabet her er et sted, hvor I hører til og har hjemme.  

Vi sang salmen: Vi kommer til din kirke, Gud. Det er nummer 478 i Den Danske Salmebog 

Vi glæder os til at se jer i næste uge.

KH Anne Sophie, Hans-Henrik og Mona 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed