En nat blev Jesus opsøgt af en af jødernes ledere, en farisæer, der hed Nikodemus. Han sagde: »Rabbi, vi ved, at Gud har sendt dig for at undervise os. Ingen kan gøre de tegn, du gør, hvis ikke Gud hjælper ham.« ³Jesus svarede: »Nu skal du høre: Kun den, der bliver født igen, kan se Guds kongerige.« ⁴»Hvordan kan et voksent menneske blive født igen?« spurgte Nikodemus. »Man kan vel ikke kravle tilbage i sin mors mave og blive født en gang til?« ⁵»Man bliver født igen ved at blive døbt og få Helligånden. Hvis man ikke bliver det, kommer man ikke ind i Guds kongerige,« svarede Jesus. ⁶»Den, der er født af et menneske, er kun et menneske, men den, der er blevet til gennem Helligånden, er ånd. ⁷Hvorfor er du overrasket over, at jeg sagde, at I skal fødes igen? ⁸Vinden blæser, som den vil. Du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den er på vej hen. Sådan er det også med dem, der er blevet til gennem Helligånden.« ⁹»Hvordan kan det lade sig gøre?« spurgte Nikodemus. ¹⁰»Du er en af folkets store lærere,« svarede Jesus, »og så ved du ikke det? ¹¹Nu skal du høre: Jeg taler om det, jeg ved, og fortæller om det, jeg har set, men I tror ikke på det, jeg siger. ¹²Hvis I ikke tror på mig, når jeg fortæller jer om det, der sker på jorden, hvordan skal I så tro på mig, når jeg fortæller jer om det, der sker i himlen? ¹³Der er ingen, der har været i himlen ud over mig, Menneskesønnen, der er kommet ned derfra.

¹⁴Dengang i ørkenen løftede Moses en bronzeslange op for at beskytte sit folk mod slangebid. På samme måde vil Menneskesønnen blive løftet op på et kors, ¹⁵for at den, der tror på ham, kan få evigt liv. Joh 3,1-15

Der er noget særligt over nattesamtaler. Nikodemus kommer til Jesus om natten. Det er som om mørket giver muligheder for andre samtaler end når vi taler sammen i dagslyset. Dybe fortrolige samtaler, hvor to mennesker betror hinanden noget.

Mørket skaber et rum for at to mennesker kan vende sig mod hinanden og føle at her er det muligt at sige noget andet og mere. Der er noget beskyttende ved nattens mørke, som gør os mere åbne for den anden. Mørket er tiden for sandheder og betroelser. ”I ly af mørket” er en beskrivelse som fortæller at mørket yder en beskyttelse af det vi har på hjerte. Mørket skaber sit eget rum af fortrolighed.

Vi kan ikke undvære mørket. Mørket er sløvende, og derfor er det vi sover om natten. Vores opmærksomhed sløves og giver mulighed for at andre tanker og følelser kan presse sig på, og har behov for at blive sagt. En mor og far kender godt til aftensamtaler med barnet der skal puttes inden det skal sove. Hvem kender ikke til at ligge vågen om natten og den samme tanke vender tilbage igen og igen. Vores syn er ikke et nattesyn som dyrenes, og derfor har vi svært ved at orientere os i mørket. Det skaber sine egne rum hvor vi rækker ud mod hinanden, og i de møder kan der opstå en nærhed hvor fortrolige samtaler kan finde sted.

 Mørket og natten har ikke underligt tiltrukket sig stor opmærksomhed. For om natten kan der jo foregå andre ting end blot at sove. Der er jo ingen der kan bestemme at vi skal sove, hvis vi ikke vil. I lys af mørket har mennesker foretaget sig ting der ikke kunne tåle dagens lys. Mørket er i historien blevet forbundet med ondskabens kræfter. Det er som om mørket giver ly for det vi ikke tør eller kan vise frem om dagen. Der er noget fascinerende og samtidig uhyggeligt ved mørket.

Natten har sin egen ro i kontrast til dagens puls. I dagtimerne er der meget som skal nås og ordnes. Alt er synligt. Når mørket sænker sig over os er der tid og rum til eftertanke og længsler. Det får digteren Tranströmer beskrevet meget fint:

Jeg ligger og skal sove, jeg ser ukendte billeder

og tegn der kradser sig selv ned bag øjenlågene

på mørkets væg. I sprækken mellem vågen og drøm

prøver et stort brev forgæves at trænge ind.

Måske Nikodemus har ligget vågen om natten og undret sig over hvem Jesus var. Hvad ville han her? Og han er ikke i tvivl om at Jesus er sendt af Gud til mennesker. Han er et søgende menneske. Bevæger sig ud i natten og mørket for at tale med Jesus. Vi er vidner til et vidunderligt møde og samtale mellem de to. Det viser hvad en samtale kan, men også hvordan misforståelser kan spærre vejen for at komme til klarhed.

Vi kan godt sige at to livssyn støder sammen i deres nattemøde. Nikodemus er farisæer og det fortæller os som Jesus også siger, at han er en folkets store lærere. Han er altså skolet og vidende om Guds lov og hvordan den skal fortolkes…. Du må ikke slå ihjel, ær din far og din mor, du må ikke lyve,…. Hurtigt kommer deres samtale til at handle om ganske andet. Jesus gør det klart at når han taler om Gud, indebærer det at blive født på ny. Alt noget meget lidt konkret.

Og det er jo her at det bliver morsomt. For Nikodemus tager det at blive født helt bogstaveligt. Et menneske kan selvfølgelig ikke kravle tilbage i mors mave og blive født en gang til? For at kunne komme til se noget på en anden måde end før, kræver det omvæltninger, store forandringer, ligeså store som en ny fødsel netop antyder.Nikodemus søger nattens mørke fordi han måske håber, at der ud at dette mørke når dagens lys viser sig, er foregået en forandring af ham selv. At han er blevet klogere på ham Jesus. Som når vi selv en gang imellem ligger i nattens mørke og kværner med problemer eller overvejelser, som vi beder til når dagen og lyser vender tilbage må være overstået og vi kan træde ud i verden afklaret og i en forstand nyfødte.

Hvor nyfødt jo netop ikke som Nikodemus prøver at sige, er en tur tilbage til moderskødet og trygheden, som bestemt nok kan være et dybtfølt ønske. Og måske er det det N. ønsker. Ny-fødsel er ikke at forlade kødet, kroppen og eksistensen, og så at sige ruller tiden tilbage i moderskødet.

Én gang født betyder at du er kommet til verden. Det jordiske er livet vi lever her og nu. At være i det jordiske er at møde livet med hvad det nu vil møde mig med. Det er at forstå at vi er skabte og kropslige væsener, ja, det er at vi er født, og er vi ikke det, kan vi ikke se, ikke gå, ikke arbejde, ikke spise, ikke græde, ikke le, ja, kan overhovedet ingenting.

Det jordiske er livet med alt hvad det rummer og rækker til.

Nikodemus kommer til Jesus fordi han har set ikke bare et menneske er kommet fra Gud, men at dette Guds-menneske med sine tegn åbner for noget mere. Det underfulde ved livet, som åbner for uforudsigelige vendinger og fortæller at intet er fuldstændig determineret.

Jesus er jordisk som vi, men han også noget andet. Det jordiske er det begrænsede, men bestemt også det der sætter rammer for et liv og gør os trygge. Jesus taler om det jordiske som kødet, at vi er født af kød. Altså at vi selvfølgelig er født til verden; kommet af kød for at leve som fysiske mennesker her. Og at dette fysiske liv har sin naturlige afslutning når døden kommer. Intet overraskende ved det.

Vi er dog mere end biologi. Grundtvig skriver det smukkere end nogen anden i sin Nordiske Mytologi når han om mennesket som mirakel siger: ”mennesket er en mageløs, underfuld Skabning, i hvem Guddommelige kræfter skal kundgjøre, udvikle og klare sig gjennem tusinde Slægter, som et Guddommeligt Experiment, der viser, hvordan Aand og Støv kan gennemtrænge hinanden, forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed.

Jesus åbner for en fødsel midt i livet. Åndens fødsel, og ikke den kødelige fødsel ud af mors liv. – ”det, der er født af Ånden, er ånd”, siger han. Vi skal ikke som Nikodemus tænke konkret om fødslen, som den fødsel der kastede os ind i livet. Ånd er et de udtryk som kan være svært at få en klar mening om hvad betyder. Ånd eller som den oftest lyder Helligånd ligger fjernt for vor måde at tale og tænke på. Ånd er måske ikke så fjernt fra os, som det kunne lyde.

Vi kunne ikke leve hvis ikke vi havde åndelige erfaringer. Vi er mere end blot fysiske væsener med behov for føde, tag over hovedet og tøj på kroppen. Ånden arbejder i os. Hvor ånden arbejder i os, er der et lille element af selvovergivelse, og der er et lille element af ekstase, og måske er der et forsvindende lille element af bevidsthed om eksistensens mysterium. Der er også de øjeblikke hvor ånden meget konkret vil meddele os noget.

Ånd er ikke noget mystisk og noget kun få har del i. Ånd er Gud selv, men ikke Gud som den der en gang skabte livet, og som styrer historien, men det er Gud som nærværende i fællesskaber og personligheder, idet han griber os, inspirerer os og forvandler os. Det menneske, der er født af ånden, vil går derhen, hvor Gud fører det, og det vi ikke altid vide, hvor det farer hen.

Er vi født af ånden på ny har vi en afgørende del af vores liv hævet op over al jordisk medgang eller modgang. Født af ånden har vi det som vinden der blæser hvor hen den vil. Vi ved ikke hvor vinden blæser hen, den er sin egen herre, og ånden fører os hen hvor Gud vil.

Ånden er det frirum Gud gav mennesket efter sin skabelse. Ånden er et rum for samtalen mellem to frie partnere, Gud og mennesket. Den almægtige Gud og det frie menneske.

I ånden er vi altid i bevægelse og forandring. Hvad vi gør og beslutter er ikke entydigt bestemt af vores jordiske liv. Vi er alle født, men den åndelige dimension, giver os et spillerum, som er det enestående ved at være menneske. Amen