Dette hellige evangelium til 15. søndag efter trinitatis skriver evangelisten Lukas 

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham.  Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord.  Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«  Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting.  Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« (10,32-42)

PRÆDIKEN 

Fortællingen om de to søstre: Martha og Maria er kendt og sikkert også elsket af mange. Fortællingen er i hvert fald gengivet i mange forskellige malerier og der findes mange altertavler af netop denne situation:

To kvinder stilles overfor hinanden og beskrives som to modsætninger: Arbejde overfor hvile, travlhed overfor ro, mad overfor ånd, verdslighed overfor hellighed.

Skal Martha og Maria forstås som to forskellige kvindetyper: Den hjemmegående husmor overfor den udearbejdende kvinde; den jordnære overfor den reflekterende, den praktiske overfor den spirituelle?

Vi kunne blive ved med at finde modsætninger til at beskrive Martha og Maria…

---

Martha hun tilbereder maden, dækker bordet og varter Jesus og Maria op…

En af grundene til, at vi husker fortællingen så godt, er måske, at vi så levende kan sætte os ind i situationen i fortællingen…

Vi kan næsten høre hvordan Martha skrumler rundt ude i køkkenet med gryder, potter og pander. Vi kan næsten se for os, hvordan hun i al sin travlhed, i gang med alle de praktiske gøremål, snurrer rundt om sig selv…

Selvom Martha bliver irettesat af Jesus, når han siger til hende, at hun skal lade være med at bekymre sig og være urolig, så bør Martha også få, hvad der tilkommer hende.

Hendes livsindstilling er en stærk drivkraft. Det er den, der holder verdens hjul i gang. Hvad var verden uden Martha? Maria og Jesus kunne jo heller ikke sidde dér i ro og mag – fordybet i samtale, hvis ikke Martha sørgede for dem…

---

Når vi betragter Martha og Maria, så bliver det tydeligt, at der en indbygget dobbelthed i vores liv: Livet rummer både en praktisk og en åndelig dimension.

Den praktiske side af tilværelsen handler helt konkret og elementært om at få hverdagen til at hænge sammen med alle dens gøremål. Den handler om, at vi skal have noget at leve af: Vi skal have noget at spise og tag over hovedet. Det udgør alt sammen livets og tilværelsens maskinrum.

---

Og vi kan sikkert alle genkende det at knokle løs, ligesom Martha, fordi der er en masse, vi gerne vil have – sikkerhed og velstand, hus og hjem og ting og sager. Og måske gerne mere af det hele. Men det hjælper bare ikke rigtig på vores utilfredshed eller følelsen af utilstrækkelighed.

Den bare vokser i os, fordi vi drives af kravet til os selv om, at godt ikke er godt nok, hvis bedre er muligt. Og så er det, at vi finder os selv snurrende rundt i hamsterhjulets ufrihed eller i en runddans om os selv på køkkengulvet mellem gryder, potter og pander …

Ligesom Martha snurrer rundt om sig selv i sit køkken, imens hun misundeligt ser på, at Maria og Jesus sidder mageligt i puderne inde ved siden af og nyder et øjebliks frihed fra uro og bekymring…

---

Frihed er ikke det, vi når hen til, når vi har fået ordnet alt det praktiske – alle arbejdsopgaverne på skrivebordet eller alle gryderne ude i køkkenet. Frihed er ikke at være turist i vores eget liv – slappe af og nyde livet, når alt det praktiske er overstået. Men det tror Martha

Og pludselig bliver det for meget for Martha. Hun har mistet glæden i livet. Hun er sur og træt. Ja, måske har hun netop indset, at hun aldrig kommer helt til bunds stablen af gryder ved køkkenvasken, og derfor aldrig kommer hen til den frihed, som hun et øjeblik anede ude i horisonten et sted bag gryderne…

Hun nærmest eksploderer af utilfredshed og følelsen af utilstrækkelighed, når hun henvendt til Jesus spørger, om han er ligeglad med, at Maria lader hende være alene om at sørge for Jesus…

Og lige i den situation, så er Jesu ord til Martha om, at hun ikke skal bekymre sig og være urolig vel meget passende og en vej til frihed?

Jesu ord minder både Martha og os om, at vi skal slippe gryderne eller se op fra arbejdsopgaverne på skrivebordet et øjeblik og følge med ind i tilværelsens inderste og dybeste: Det ene nødvendige eller det ene fornødne…  

---

Den åndelige dimension handler om alt det, vi lever for. Den åndelige dimension er alt det, der giver vores liv mening og betydning. Den handler om forudsætningen for hele vores tilværelse – det er det, der er fornødent/nødvendigt…

Den åndelige dimension hæver mennesket ud over alt det praktiske vi har at arbejde med. Den åndelige side af tilværelsen gør sig gældende livet igennem – dag ud og dag ind. Det er som et åndedrag, som går både ud og ind. Det er her Guds nåde ånder på os og igennem os.

Det er her vores urolige hjerte finder ro og vores rastløse sjæl finder hvile. Det er det ene, der er fornødent/nødvendigt, og som ikke kan tages fra os. Det er her vi fyldes af glæde og får nyt livsmod til at bevæge os frit og åbent ud i verden og virke.

Det ved Maria, men det meste af tiden er vi som Martha…   

Det er ikke let at slippe alt vores eget – det praktiske og timelige. Det er heller ikke let at slippe alle vores bekymringer og slet ikke i denne tid, hvor uroen hos os kan være stor, og hvor der er meget, vi kan bekymre os om.  

---

Men det er den dobbelthed, vi lever i – udspændt mellem det praktiske og timelige – det åndelige og evige. Det er den dobbelthed, som Jesus taler til. Martha og Maria er hverken to forskellige kvindetyper eller to forskellige mennesketyper. Martha og Maria er to sider af det menneskelige.

Jesus taler til begge sider i os. Den praktiske og åndelige. Det er vores opgave at være dem begge på samme tid – så vi lærer at leve i frihed uden at bekymre os midt i alt det praktiske og jordbundne…  

Abstrakt frihed – en frihed, hvor vi er trukket ud af det almindelige liv, findes ikke. For det er i det virkelige liv, at friheden virkeliggøres. Der hvor vi er indfældet i konkrete livssammenhænge og indfældet i skaberværket på godt og ondt, i glæde og sorg på samme tid…

Det er ligesom Søren Ulrik Thomsen beskriver livet i dette digt:

En gang om dagen er ensomheden så stor,

at man ikke kan stille noget op med den.

Og én gang er lykken.

Indimellem må man så se at få ordnet sine ting.

Digtet beskriver så fint den dobbelthed, der er indbygget i livet selv. At tilværelsen hver dag rummer både ensomhed og lykke, et tidspunkt til at få ordnet praktiske ting – og en tid til at være alene Gud.

---

Vi er stadig engageret i alle de praktiske og timelige ting, der hører med til et menneskeliv spændt ud mellem himmel og jord. Men med Jesu ord om det ene fornødent/nødvendige er vi til stede i livet på en anden måde:  

Måske med færre bekymring, måske med lidt mindre surhed og måske følelsen af utilstrækkelighed fylder mindre? Alt det findes stadig og det forsøger igen og igen at vende tilbage til os, men bekymringens magt er nu brudt…

Troen er mødested mellem himmel og jord. Det er her vores uro afløses af en rolig klangbund i os, så vi ikke længere snurrer rundt om os selv i ufrihed i hamsterhjulet eller mellem gryder, potter og pander på køkkengulvet – i hver fald ikke hele tiden. AMEN