Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Drop in-dåb i Egedal Kirke for alle i Humlebæk

Drop in-dåb i Egedal Kirke, Lørdag den 9. oktober kl. 09.00-12.00 og kl. 13.00-16.00

Måske har du længe overvejet at blive døbt – og her er muligheden. I samarbejde med andre præster fra Fredensborg Provsti holder vi Drop In-dåb i Egedal Kirke.

Kl. 09.00-12.00 Inviterer vi børn

til at blive døbt. Vi vil skabe hyggelige rammer med hoppeborg, balloner, pandekager for børnene. Du skal være opmærksom på, at begge forældre skal skrive under for at et barn under 18 år kan døbes. Du må meget gerne tage to faddere med. De skal være over 15 år, og de skal selv være døbt.

Sognepræst Mona Høgh deltager om formiddagen.

Kl. 13.00-16.00 Inviterer vi voksne

til at blive døbt. Vi vil skabe stemningsfyldte rammer omkring voksendåben. Under dåben vil kun du, præsten og få andre være til stede.

Du skal være opmærksom på, at vi skal bruge billed-ID, og du må gerne medbringe din navneattest. Hvis du er fyldt 60 år, vil det være en god idé at ringe til kordegnen eller præsten forinden, da den digitale kirkebog skal opdateres inden dåben. Du kan tage to vidner med, men det er ikke et krav.

Find Egedal Kirke

Egedal Kirke, Egedalsvej  3, 2980 Kokkedal