Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Inspirationsprojekt om fremtidens kirkegårde

Inspirationsprojekt om fremtidens kirkegårde
Udgivet fre d. 14. jan 2022, kl. 22:47
Kirkegård

Kirkegården er den af folkekirkens funktioner, som størstedelen af befolkningen værdsætter mest. Det er resultaterne af en landsdækkende undersøgelse. Vi har to meget unikke kirkegårde her i Humlebæk, og det skal de blive ved med at være. Og selvom vi vil værne om kirkegårdstraditionen, skal folkekirken også her følge med tidens muligheder og brugernes ønsker. Kirkegårdene i Humlebæk er allerede inde i en spændende udvikling, og vi vil gerne sætte fokus på  den videre udvikling og lære mere.

Derfor gennemfører vi dette inspirationsprojekt, som du er inviteret med til. Projektet har to spor:

  • Foredragsrække: I januar-februar inviteres du til at overvære en foredragsrække om kirkegård, kirkegårdskultur og kunst. 
  • Idéudvikling: Anden del af projektet foregår senere på året. Her inviterer vi lokale unge til at udvikle deres bud på fremtidens gravminder med støtte af præst Mona Høgh og Kvindesmeden fra Christiania.

Læs mere om projektet på humlebaekkirke.dk/fremtidenskirkegaard